En hurtig update.

På trods af kvalerne fra forrige indlæg, har jeg det faktisk okay. Bare lige FYI.

...

Tiden flyver afsted. Og alligevel føler jeg, den har stået stille siden jeg fik hue på. Sabbatår er overvurderet, men alligevel var det nok en god idé til at finde ud af, hvor klar man egentlig er til at flytte hjemmefra og komme langt væk og endelig bare være sig selv.

Jeg føler mig fanget i mit eget hjem. Et hjem, som ikke længere føles som et hjem, men som et sted,jeg blot er en urimelig gæst. Men det er selvfølgelig også svært for min familie at forstå den verden udenfor, jeg lever i, slet ikke passer med den, der er derhjemme. Jeg lever allerede i mit hoved et sparet liv, hvor indtjening passer med forbrug af nødvendigheder og først derefter er der til sjov, mens der herhjemme ikke bliver sparet på hverken antal opvaske, madspild og unødig varme. Men samtidig er jeg ikke ansvarlig nok, synes de. Jeg burde have mere økonomisk ansvar, siger de, men insisterer på at betale min fitness- og telefonregning. Så er det svært at tage ansvar eller bare i det mindste lære at gøre det...