Det er lang tid siden jeg har blogget... Ved ikke om det er fordi, jeg har haft tralvt, eller fordi der er sket så meget, både godt og dårligt, på så kort tid, at jeg ikke har haft lyst til at sætte farten ned og tage stilling til det.
For at afrunde seneste indlæg: Jeg havde lidt med min venindes ekskæreste, hvor hun havde sagt god for det osv., men så fandt vi ligesom ud af, at vi nok aldrig rigtig ville komme til at nærme os kæreste-stadiet, hvilke jeg havde det fint med, indtil han efter en bytur tog med mig hjem og sov, og siden da har han ikke svaret på mine beskeder. Selv den fyr, som man har fået at vide af alle er den sødeste man overhovedet kan få, viser sig at være lige så stor en pussy som de andre, og ignorerer bare en i stedet for at skrive pænt og kortfattet, at det eventuelt ikke går mere, osv... Men nej.
Så havde jeg ellers mødt en vildt lækker gut samtidig med, at jeg lige havde mødte førnævnte. Han var rimelig lækker, og jeg tænkte for mig selv, at selvom jeg havde snakket godt med ham, og han sågar havde forsøgt at kysse mig farvel (som jeg afviste pga. min venindes eks), så var han langt over min standard. Alligevel tikkede der en sms ind en af de efterfølgende fredage, hvor han inviterede mig i byen, og lang historie kort: vi flirtede ret meget, han kyssede mig, og så endte vi jo også lige hjemme hos ham. Det var så urealistisk! Her havde jeg gået om drømt om den her fyr på afstand, men aldrig troet jeg kunne få ham, og så sker det.
Han går på min skole, så de efterfølgende hverdage var lidt akavede, men jeg fik dog fremprovokeret et par smil, som han gengældte. Jeg svævede lidt på min egen imaginære lyserøde sky og drømte om, hvad der ellers kunne ske. Lige indtil det lige pludselig stod på Facebook: I et forhold med......
HVAD?! Det var ikke mere end 2 uger siden dér, at jeg havde været sammen med ham, og det kunne da umuligt være gået så hurtigt for ham at finde en ny? Konklusion: Endnu et navn til idiot-listen....
Jeg prøvede ikke at lade det slå mig ud, og glædede mig til at sidste skoledag, som gik ned med et brag! Her mødte jeg også en sød fyr, som jeg faktisk var blevet hooked lidt op sammen med torsdagen før, men hvor vi kun fik tantekysset lidt farvel, og så var det det. Men nu havde jeg chancen igen, og ville ikke lade den gå til spilde!
Efter at have ledt efter ham et stykke tid, gav jeg op, og så det som skæbnens måde at straffe mig for Gud ved hvad.... Men så stod han der. Sød, som jeg huskede ham, og det var heldigvis gengæld. Derefter pludseligt afbrudt af min veninde, som skulle på toilettet, så jeg blev modvilligt revet væk, og kunne kun ærge mig derefter. ØV!
Nu var det jo så så heldigt, at jeg havde hele aftenen ende til at prøve at finde ham og prøve lykken igen, men da alle jo valgte at tage i byen lige netop den aften, vidste jeg godt, at det ville blive som at finde en nål i en høstak. Og dog! Da jeg står i garderobekøen, kan jeg se en drengegruppe længere fremme, hvor jeg genkender en af hans venner fra torsdagen før. Vennen hvisker til en af de andre venner, som så vender sig om. Det var ham. Hen sendte mig et kort blik og et luftkys med sit hævekort, for derefter at betale garderoben og smutte videre ind på baren. Nu vidste jeg i det mindste, at han var lige i nærheden, og jeg kunne ikke andet end smile ved tanken og synet af ham.
Da vi var kommet helt ind, gik der ikke lang tid før jeg faldt i snak med ham, dødberusede, som vi jo var. Vi holdt lidt diskret i hånden, da vi ventede i baren og efter et stykke tids flirten, fik vi endelig kysset, da vi stod i et hjørne for os selv. Han var meget begejstret for mit sidste skoledags kostume som politidame, og jeg synes da også det var lidt sjovt at joke med, men da tiden nåede dertil, besluttede jeg, at han ikke skulle med hjem - i hvert fald ikke for andet end at sove -, hvilket jeg godt kunne se, var til hans store ærgelse, men sådan blev det.
Da jeg spurgte, om han ikke ville have mit nummer, sagde han, at han nok skulle finde mig på Facebook, så jeg tænkte ikke videre over det og traskede lykkeligt hjemad.
Den næste dag sad jeg med hjertet i halsen hver gang, jeg så på min iPhone, at der var kommet en notifikation. Lige skuffet blev jeg, da jeg hver gang fandt ud af, at det bare var en Candy Crush-anmodning. Hvorfor ansøger han ikke, når han sagde han ville?
Efter et par dage uden at have hørt fra ham, skrev jeg med en af mine venner, som han havde snakket med om, hvor sød han egentlig synes jeg var, og han sagde, at jeg bare selv skulle ansøge, fordi drenge var dovne. Modvilligt endte jeg med at gøre det, og gæt engang: stadig intet svar. OVERHOVEDET!
Et det mig der er noget galt med? Sådan helt seriøst? Jeg ved godt, at jeg også selv går lidt galt i byen i og med, at jeg oftest går efter de flotte gutter, men skal de virkelig være sådan nogle røve gang på gang? Hvor er min undtagelse, lige i "He's just not that into you"???? Bah...... Så nu lever jeg i cølibat, men samtidig vil jeg jo bare også så gerne have det ekstra hak med i huen, når den er på om en måned (!!!!)...
En eller anden, please, hjælp...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar