I dag har faktisk været en god og overskudsagtig dag. Keep them coming!

ca. 70 skoledage tilbage...

JEG HAR SELV TALT!!!! (yay)

Everything sucks....

Hvorfor bliver tilværelsen bare værre og værre for mig som tiden skrider frem. Jeg har haft en lorteuge generelt.

Min fars kusine tabte kampen til kræften i lørdags, så vi var til begravelse i dag for at sige farvel, og er du gal det var svært. Hendes yngste søn på 15 år og hendes far holdt tale til begravelsen, og jeg tror først jeg havde tørre øjne igen, da vi havde forladt kirkegården. Puha. Andet familiemedlem på 7 måneder, der er gået bort. Det er altså ikke fair. Og slet ikke, at det skal være pga. så uretfærdig en sygdom som kræft.

Når nu vi er ved emnet, så fandt jeg også ud af i går, at en af mine kollegaer, som har været langtidssyg, skal til at starte i kemo nu. Lortesygdom, altså! Man burde kraftedeme droppe alt om selviske musikkarrieredrømme og bruge sin hjerne til at finde en kur mod kræft. Det må da være meningen med livet. At hjælpe andre.

Samtidig har jeg været ekstremt syg i en uge nu, hvor jeg ellers kun plejer at være syg i maks. 3 dage. Jeg føler slet ikke jeg kan blive mere rask nu, og jeg sidder med den ondeste smerte i min hals og en halvsnottet næse, og kan derfor ikke engang komme op og træne, så noget i det mindste kunne hjælpe mit humør i den rigtige retning.

Grunden til min sygdom, har nok også noget at gøre med det faktum, at jeg valgte at tage i byen i lørdags med kjole og strømpebukser og kun en jakke udover det. Jeg beder måske selv om det. Jeg havde ellers en rigtig hyggelig aften med veninderne og vi var blevet godt berusede, da min kollega-flirt vælger at skrive til mig, og høre om jeg er i byen, hvorefter han dukker op. Det gik meget som det plejede, og vi nåede hurtigt til det punkt, hvor vi diskuterede hvem af os, vi skulle tage hjem til. MEN, så var det vi valgte at slå et smut forbi en McD, og der gik det galt. Vi begyndte at snakke sammen. Han begyndte at blive deprimeret over sin ekskæreste, og så fik han det dårligt over, at han følte han misbrugte mig bare fordi han skulle bruge et rebound, så han mente ikke, at vi burde forsætte det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg endte med bare at være stille og så tage alene hjem. Derefter blev jeg sur på ham og skrev en dum SMS om, at han ikke skulle spilde min tid, hvis han ikke ville mig alligevel. Det er stadig uden følelser, og netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor han ikke bare kan være ligeglad. Men det er vel fair nok, for jeg har også selv lidt tænkt, at vi burde stoppe det, og var netop selv i byen, for at prøve at finde en ny gut at kaste mig over, men så skrev han. HAN skrev. Hvorfor dropper han mig så bagefter? Det er nok det, jeg er mest sur over, fordi jeg forlod mine veninder til fordel for ham, fordi jeg troede, at jeg ville "get lucky". Men nej. Han skulle heldigvis ikke på arbejde de følgende 14 dage, så da jeg kom på arbejde mandag, var der ikke noget, der var akavet eller noget.
Jeg forstår ham bare ikke, men jeg har også godt indset, at jeg nok bør kommer lidt videre, fordi han lidt har holdt mig tilbage fra at ville score andre, fordi jeg bare har vidst, at hvis jeg skulle bruge noget, så var han der. Jeg havde måske egentlig brug for det.

Generelt bare en lorteuge: Ikke mere uforpligtende sex, ikke flere penge på kontoen, begravelse med en nær slægtning, en slem forkølelse og så valgte min matematiklærer også lige at annoncere, at hun er gravid, så vi får ny lærer lige inden eksaminerne. Tak, 2014. Du tegner ikke ligefrem til at blive et godt år.

Pizza...

Har lige brugt alt for lang tid på at vælge den helt rigtige pizza, fordi der var tilbud på Dominos. I forvejen har jeg alt for få penge tilbage til resten af måneden. Jeg burde nok afmelde mig deres nyhedsbrev...

Jeg render rastløst rundt og tankerne flyver rundt om løst og fast. Jeg græder ikke, men jeg føler alligevel at alle kan se, at jeg er ked af det. Men af hvad? Jeg gider ikke tænke på hvad, for tænk hvis det rent faktisk ER noget, som gør mig virkelig ked af at tænke på. Så hellere lade være og drukne sorgerne i ligegyldige hverdagsbedrifter. Fuck altså. Giv mig noget sommer. Nu, tak.

Det er lige gået op for mig, at det længste jeg tænker ud i fremtiden, er hvor længe jeg vil have mit Spotify-abonnement....

Jeg har ikke lyst til at gå i skole mere.

Jeg vil have min hue, begynde at tjene mine egne penge, så jeg kan leve mit eget liv i min egen lejlighed, mens jeg arbejder mig frem til det, som jeg vil lave resten af mit liv. Jeg keder mig for meget lige nu. Og hvad fanden skal oldtidskundskab gøre godt for?

Har lige ved et uheld givet mig selv en g-streng-olfert. Av!

Nå. Min vinterdepression var bare lidt forsinket i år. Men goddag til dig. Vi skal vist hygge os sammen i de næste D-vitamin-manglende måneder....

Everything is just fine.

Puh, det er et stykke tid siden, jeg har opdateret bloggen, så det bliver nok et lidt rodet indlæg.
Det er egentlig heller ikke fordi, jeg har haft det store behov for at komme ud med noget på det sidste, for alt er nogenlunde som det plejer.

Galla gik godt. Jeg fik sat mit hår af min frisør, og for en gangs skyld var jeg tilfreds, da jeg forlod sallonen, og så var det hjem og skynde sig videre til en fest, som sluttede alt for tidligt, fordi jeg først var blevet færdig med min SRP kl. 2 natten inden. Men jeg overvandt SRP'en, på trods af, at jeg var oppe og få hjælp af min vejleder de sidste to dage, fordi jeg ikke kunne tænke logisk til sidst, og samtidig havde jeg et enormt søvnunderskud. Men afleveret blev den, og nu føles gymnasiet ligegyldigt. Som om jeg mentalt er færdig, og dog er der lige et halvt år endnu. Håber jeg kan klare det, og ikke bare sløser for meget, så de 3 år er spildt, fordi jeg så alligevel ikke fik et nogenlunde gennemsnit til mine videregående uddannelser. Hvis jeg da skal have sådan en.

Juleaften var med blandede følelser. Startede dagen ud med 1½ times styrketræning, hvilket gav mig lidt ekstra overskud, men da vi så var oppe og besøge min mosters gravsted, gik det ned af bakke. Jeg stortudede. Hold kæft jeg savner hende. Hun var der altid i julen og hun elskede det. Og jeg elskede at hun var der. Mere end jeg selv lagde mærke til. Juleaften var så bare med mine forældre og min lillebror. Det var hyggeligt, men vi følte alle sammen et savn, men vi sad bare og sagde ingenting og lod som om, at det var okay.
Senere på aftenen, da stemningen alligevel var ret flad, tog jeg i byen for at fejre det sidste af min juleaften med mine gode venner. Og hvem møder jeg selvfølgelig i byen? Min kollega-flirt. Jeg siger bare hurtigt hej, og snakker en smule med ham inden jeg forsvinder ind i mængden igen. Men han ringer. Og spørger om jeg ikke tager med ham hjem og sover. Situationen er da således, at jeg har lovet en veninde, at hun må sove hos mig og samtidig er det den forkerte tid af måneden, så jeg må afvise ham modvilligt. Han siger ikke meget mere og lægger på. Jeg gider ikke tage mig af det, og da det går fint de efterfølgende dage på arbejdet, beslutter jeg mig for, at det nok også var det bedste lige der. Jeg vil heller ikke bare være en nikkedukke, som ikke kan sige nej til ham.

Så blev det nytårsaften, og den blev fejret med tøserne efterfulgt af en vild bytur. Gutterne i byen var i højt humør, så man stod ikke på noget tidspunkt og var tørstig, for så sørgede de for en. Det var lige sådan min aften skulle være. Udover mine voldsomme mængder af alkohol og min pailletkjole føltes det ikke som en nytårsaften, men sjovt var det da.
Min veninde fik til gengæld sat mig i gang med et par sms'er til forskellige fyre, og om ikke de kom i byen. Deriblandt min kollega. Som svarede hurtigt og flirtende hver gang. Men han kunne ikke komme i byen, fordi alle taxaer var optagede. Det skulle dog ikke stoppe mig i min meget store brandert, så jeg får arrangeret et lift med en sød fremmed pige, hvis kæreste kom og hentede hende og tilfældigvis skulle i samme retning. altså ud mod ham.
Han går mig i møde, da jeg er blevet sat af og vi går sammen hjem til ham. Vi kysser ikke. Vi holder ikke i hånden. Vi snakker bare om vores aften og griner lidt af den. Jeg er selvfølgelig i mit es efter en masse Vodka/Juice, så jeg snakker og snakker, selv da vi er kommet indenfor. Han stoppe min talestrøm med et kys og derefter går det jo sin gang, som det plejer. Det er så nemt med ham og det kommer så naturligt, som om vi bare passer sammen, når det kommer til det. Bagefter ligger vi bare i hans seng og ser "How I Met Your Mother" inden vi går omkuld. Jeg når lige at mærke, at han lægger sin arm om mig, før jeg falder i søvn. Morgenen efter sover vi bare længe og efter lidt akavet stemning med at komme forbi hans forældre og ud af døren, er jeg ude af døren. Veltilfredsstillet og dog tømmermændsramt. Men for en gangs skyld ville jeg ikke vide hvor vi står, men kunne bare nyde hvad der var sket, og være glad for at der ikke var mere i det. Der er en skøn og flot fyr, som jeg får lov at hygge mig med, men jeg behøver ikke være jaloux eller kærestesur på noget tidspunkt, fordi vi ikke har noget seriøst. Og det er jeg faktisk helt okay med.