Så var jeg sgu ude og stemme for første gang i dag. Og jo, det ER altså vigtigt! Jeg er af den holdning, at hvis du ikke det mindste går op og stemmer blankt som provokation, så du næsten ligegyldig for samfundet at engagere sig i, hvis ikke du også engagerer dig i samfundet. Det lyder lidt tough, men ærligt talt? Man får slik og alt muligt, så så slemt er det heller ikke.
Derudover er jeg faktisk begyndt at kunne overskue skolen igen, på trods af stress osv. over SRP'en, men nu hvor jeg har været til sidste vejledningssamtale, så er der trods alt ikke andet at gøre end at vente på den endelige opgave og så bare få det overstået. For det hele lige nu, er bare noget der skal overstås.
Eksempelvis min køreprøve i overmorgen. Kan ikke finde ud af, om jeg skal regne med jeg får kortet eller ej. Er bange for at sætte næsen for højt op efter det, og så ikke få det. Ikke at jeg vil blive voldsomt skuffet, for det er jo bare til prøve igen en uge eller to, det er bare pengene, der er triste at bruge på det.
Så er min søde gut fra Studiepraktik begyndt at skrive mindre til mig, også selvom jeg skriver til ham. Vi var dog stadig sammen i lørdags og sov sammen (og måske lidt mere), men han virkede bare lidt fjern og som om, at ikke var helt så vild med mig mere, som det først virkede som om. Den sveg lidt, men vi har heldigvis en aftale d. 30. om at vi skal i byen sammen, så jeg kan møde hans venner, og han så kan møde et par af mine også. Jeg tror, at hvis det ikke bliver bedre indtil da, så må jeg hellere lige tage en snak med ham om, hvor han ser, vi står. Det kan jo være, han har meget travlt, og at det ikke altid lige passer, og fair nok. Jeg ville bare ønske han ville sige det så. Og især, hvis det er fordi han ikke længere er interesseret, for så vil jeg ikke kaste mig længere ud i forelskelsessøen.
Hæhæh, har totalt samme følelse med valget og SRP.
SvarSletHåber at det bliver bedre med ham!