Ja. Han var for god til at være sand - ham fra studiepraktik altså. Vi havde aftalt at vi skulle i byen på lørdag, så hans venner kunne møde mig, og nogle af mine kunne møde ham. Men nu svarer han mig ikke, når jeg skriver, og han har ikke skrevet til mig i en uge. Jeg vidste det var for godt til at være sandt. Han er jo perfekt! Han er lækker, han er sød, han er sjov, han er god i sengen, han er dejlig, han er romantisk, han er spontan. Hvorfor skulle han også gide have en som mig? Jeg ved godt jeg ikke skal være så selvhadende, for det er trods alt en faktor, at han for ikke så lang tid siden kom ud af et 3 års langt forhold, så jeg kan sgu godt forstå, hvis han vil slappe lidt af på den front. Men hvorfor kan han ikke bare sige det til mig? Skal vi piger virkelig bare vente til den dag vores fyr stopper med at skrive med at finde ud af, at de ikke er interesserede alligevel. Kan de ikke bare tage sig sammen og sige det? Vi bliver altså ikke sure, vi sætter bare pris på jeres ærlighed, og så er den ikke længere.
Jeg håber jo stadig han skriver, selvom det er tvivlsomt. Jeg gad godt bare vide: Er det noget med mig eller er det bare ham?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar