...

Jeg gider ikke mere. Jeg synes efterhånden, der er gået for lang tid til, at jeg kan tillade mig stadig at have et crush på min kollega, men jo, åbenbart. Nu er det endda gået så vidt, at jeg i nat konstant har drømt om ham, og hvordan jeg hele tiden lige skulle hole øje med, hvor han var i håb om, at han også kiggede efter mig. Hvilket han ikke gjorde - i drømmen, vel at mærke.
Jalousi er en dræber. Og jeg er ikke i tvivl om at den mest gennemgående følelse i drømmen var jalousi. Måske fordi han hele dagen i går, da vi var på arbejde, virkede som om at han ville gøre mig jaloux ved at flirte med de andre piger, der var der. Det virkede åbenbart, selvom jeg godt selv kunne se, at det til tider var lidt for meget rettet mod min opmærksomhed. Han smuttede også straks til pause, da jeg nævnte for min chef, at jeg selv gik til pause. Det værste er, at det er så pissehyggeligt, og der er ikke noget seriøst i det, men alligevel irriterer det mig, at vi fungere skidegodt som gode venner, når vi er på arbejde, og så måske med en anelse flirt, men vi kan bare ikke finde ud af kun at være venner, når vi er i byen.

Det sjove er, at jeg egentlig kun fik den arbejdsvagt i går, fordi han spurgte mig i forgårs, om ikke jeg skulle på arbejde fordi det var den 28.. Jeg havde måske kort nævnt for ham på et tidspunkt, at jeg skulle på arbejde den 28. december, og det kunne han så huske lidt af åbenbart. Det sjove består så i den måde, han bagefter måtte prøve at komme med en undskyldning på, hvorfor han troede det, selvom jeg godt vidste, at det var fordi han havde husket det. Mand! Hvor er det sødt og irriterende! Lad mig nu være. Eller nej, det gider jeg heller ikke bare have. Kan han ikke bare sige hvad han vil? Der er julefrokost om en uge, og jeg ved sgu ikke hvad jeg skal forvente.

Måske skal vi bestræbe os efter bare at være venner, og så virkelig prøve denne her gang. Det er nok det smarteste. Så er det bare min underbevidsthed, som også skal fatte det, så jeg ikke vågner midt om natten igen, fordi jeg drømmer om ham. Måske prøver den bare at gøre mig opmærksom på mine undertrykte følelser. MEN DER ER LIGESOM EN GRUND TIL DE ER UNDERTRYKTE!!

Jeg gider ikke mere. Ikke igen. Ikke flere følelser. Lad nu være.