Det eneste, jeg kan overskue lige nu, er at være færdig med gymnasiet, få lidt styr på mit liv og gøre lige præcis det jeg vil, og så forhåbentlig have tid til at finde en sød fyr, som vil behandle mig ordentligt. Lige nu virker det så langt væk og som et urealistisk ønske. Men det er der så meget, der gør. Hvorfor jeg ønsker at blive ved med at flirte og småkysse med min kollega, som har en kæreste, er er af dem. Vi kan åbenbart ikke være i byen sammen uden der sker noget. Men hvad med det stakkels pigebarn, der sidder og venter derhjemme og regner med, han kun har øjne for hende? Og hvad med mig? Hvad vil jeg egentlig med det? Det kan jo alligevel aldrig blive til noget, for jeg vil aldrig kunne stole på ham. Og jeg er ikke forelsket. Jeg er måske bare faldet lidt for ham, desværre....
Fuck det. Fuck ham. Føler med Taylor, når hun synger "I knew you were trouble". Kan det virkelig passe, man kun vil have det, man har sværest ved at få? Eller det, der endda er helt umuligt at få?
Jeg skulle bare have været stærkere og mere selvsikker til at kunne sige nej, selvom det er en fristelse uden lige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar