Er det for åbenlyst og latterligt, at jeg er nervøs for at skrive til ham selvom det er arbejdsmæssigt? Fuck altså. Hvorfor kan jeg ikke lade det ligge? Der er endda den her anden gut, som jeg mødte på Roskilde Festival, som jeg måske er blevet lidt lun på, hvor vi også skriver sammen hver dag efterhånden. Men hvorfor skal han så betyde det mindste. Kan han ikke bare være en ven? Og hvorfor er det ikke helt normalt og okay, at jeg skriver til ham (især når jeg har sendt samme besked til en anden kollega)? Ved ikke om det er mit hoved eller mit hjerte, men det føles som hovedet, for jeg har efterhånden ikke haft hjertet med i så meget på sidste, selvom det alligevel går ret godt.
Jeg tror måske bare, mit hoved savner sommer, sol og uskyldige flirts. Så er det godt, at i dag trods alt har været en smuk og endda solrig efterårsdag.
Bum.
Det blev lidt random. Sorry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar