Confusion and regret...

Var på arbejde i dag for første gang i lang tid og HAN var der... Og det gik fint indtil vi fulgtes op til stationen og kollegerne ikke ligesom var omkring os mere. Ikke fordi der skete noget. Heller ikke fordi jeg ville have der til at ske noget. Han virkede bare... underlig. Som om han stadig troede jeg var vild med ham og derfor fulgtes med ham. Som om ham var irriteret på mig. Som om vi ikke bare kunne være venner alligevel, men måtte nøjes som kolleger. Det er ret øv. Hvis det er det, som er tilfældet, så fortryder jeg sgu det hele endnu mere, for vi havde det så afslappet sammen. Jeg prøver bare på at være venner, men er det nu også forkert? Jeg ville ønske han gad forklare mig det, så jeg ikke skal sidde og tro det er mig, der er noget galt med...