Da min søde veninde, som jeg ikke havde været i byen med siden min fødselsdag, spørger om jeg ikke vil med i byen lørdag, så kan jeg jo ikke sige nej. Jeg får vores fælles veninde med på den, og vi starter opvarmningen hos førstnævnte venindes kæreste. Da klokken bliver over tolv, bliver jeg lidt utålmodig, og da jeg også har fået godt at drikke, bliver jeg stædig omkring at jeg bare vil i byen, så det ender med at kun sidstnævnte veninde og jeg tager afsted og endda et helt andet sted hen, end hvad ellers var planen.
Nu er min veninde heldigvis god til at underholde sig selv og møde nye mennesker, når hun er i byen, for det blev der brug for.
Jeg når at være på klubben i 5-10 min. før min kollega (ja, ham jeg har flirtet og kysset ret meget med, men som har aftalt bare at være venner med) dukker op, prikker mig i siden og flirteriet starter. Ganske uskyldigt til at starte med, og vi snakker egentlig bare lidt, hvorefter jeg efter noget tid går ud og leder efter min veninde, som i mellemtiden er forsvundet.
Der så det på et tidspunkt, at jeg rene forvirret og fuld rundt alene og kan ikke finde nogen jeg kender, så da min kollega dukker op og fører mig ind på dansegulvet, tænker jeg, at det er da bedre end at være alene. Og heldigvis finder jeg også min veninde og vi danser alle tre. Jeg tænker det er fint, og så er der heller ikke mere i det. Det er så før min veninde finder en anden at danse med og vi andre står tilbage alene - tiltrukket af hinanden og pissefulde. Så vi begynder selvfølgelig at danse rigtig tæt.
Det meste af aftenen går derefter med at vi render rundt sammen og flirter og afviser hinanden, danser og snakker. Vi kysser ikke.
Jeg beslutter mig for på et tidspunkt, at jeg vil hjem, men han snupper min iPhone (my fucking new baby!!!!!) så jeg ikke kan tjekke hvornår min bus går, og derfor ikke komme hjem før en time senere. Der går så 20 min. og så vælger han at følge en ven hjem. Jeg bliver mega irriteret (flabet, som vi er overfor hinanden) over at han skal smutte, når han forhindrede mig i det. Han beder mig følge mig op til garderoben og tager mig i hånden.
Da han har fået sin jakke, står jeg og mukker og fortæller ham, hvor dum jeg synes han er. Jeg husker ikke helt hvordan følgende så skete, men vi kysser. Igen. Dog skjult, fordi hans venner er på samme klub og han ikke vil opdages. Jeg er både smigret, glad og sur. Det er så vreden og glæden, der skiftes til at have ordet, men vi ender jo med at kysse igen, selvom han stadig prøver at skjule det.
Det sidste jeg siger til ham er, at jeg synes han er et kæmpe røvhul, selvom jeg smiler imens. Han smutter.
Dagen efter kommer fortrydelsen. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det? Hvorfor kan HAN ikke finde ud af, hvad han vil?! Umiddelbart lader han til at være så tiltrukket af mig, at selv mine veninder, som bare ser på, synes det. Jeg ved ikke hvad fanden der sker, men der skete heldigvis ikke mere denne gang. 3. gang er det nu. Bum.
Min veninde siger at det er noget nu, og at vi bliver nødt til at snakke om det. Jeg troede vi havde afklaret det sidste gang.... Jeg gider ikke. Jeg vil bare have det sjovt, men uden at såre nogen dog. Og jeg er jo ikke engang vild med ham, så der er ingen grund for mig til at opmuntre ham til at være sin kæreste utro.
Fuck mig altså.
.jpg)
