Nogle dage burde jeg ikke tillade mig selv at dele mine holdninger med andre mennesker, for slet ikke at snakke om at lytte til deres. Hvorfor skal jeg hele tiden sammenligne? Var jeg ikke lige blevet enig med mig selv i, at jeg har det godt nu? Og jeg har det jo godt. Det har jeg. Jeg er bare jaloux. Jaloux på alt det jeg har været, og som jeg egentlig ikke gider tilbage til, men som alligevel på en eller anden måde stadig er så fristende. Måske er jeg bange for, jeg ikke kan det længere og tanken om at mislykkes skræmmer mig. Men hvem kan ikke? Mine hjerne er splittet til to dele, som konstant diskuterer den ene yderlighed til den anden, og de vil aldrig enes. Men hvad er så det rigtige? Det jeg føler, eller det jeg tænker?
Fedt. Nu er der fløjet en dum sommerfugl ind på mit værelse. Magter det ikke.
Burde skrive engelsk. Fuck 3.g.
Hvad er idéen med at ødelægge unge menneskers livsenergi i så tidlig en alder? ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar