Back in hell...

Jeg kan slet ikke overskue at begynde at fortælle om alt det, der er sket i min sommerferie lige nu, så de historier må vente. Jeg har nu været 3.g'er i 2 dage og jeg er allerede smadret og jeg gider bare ikke mere! Oveni det, så er mine forældre også godt stressede og alt jeg er gør er åbenbart kun til besvær, selvom jeg ikke aner, hvad det er, jeg gør. Det ødelagde så mit ellers så dejligt positive overskud..

Jeg gider ikke være i et forhold lige nu (emneskift, btw), men alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde og håbe på, at ham, som jeg scorede på Roskilde festivalen, skriver til mig, selvom det egentlig ikke er fordi vi har noget, men vi begge to bare godt ku' hinanden. Hvorfor vil jeg så have han skriver konstant? Gaaah! Få mit hoved til at stoppe med det pjat - nu hvor jeg er blevet 18, må jeg da være for gammel til den slags...