Det har været en hård dag. Sådan en dårlig nyhed glemmer man vel aldrig. Min mor er i spåner. Hun bliver nok desværre ikke sig selv foreløbig, selvom det ville være rart at have hende som den pæl, der holder os alle oppe, som hun plejer, men på den anden side, må det være hendes tur til at være den svage for en gangs skyld. Og selvfølgelig er vi der for hende. Og hinanden.
Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg aldrig nogensinde skal se hende igen. Hun skulle jo vide hvor meget jeg elsker hende, og hvor meget hun betyder, hvis ikke hun allerede ved det. Det eneste, der kan få mig til at indse lidt, er den artikel der er skrevet af Ekstra Bladet, som jeg egentlig synes burde have blandet sig udenom.
Moster Nette - sov sødt, hils deroppe og så ses vi en dag <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar