Life is unfair.

Livet er så uretfærdigt, når det tager person fra én, som man ikke en gang nåede at sige ordentligt farvel til. Ingen tvivl om, at jeg vil savne min moster, min elskede "Nette", for altid.

Det har været en hård dag. Sådan en dårlig nyhed glemmer man vel aldrig. Min mor er i spåner. Hun bliver nok desværre ikke sig selv foreløbig, selvom det ville være rart at have hende som den pæl, der holder os alle oppe, som hun plejer, men på den anden side, må det være hendes tur til at være den svage for en gangs skyld. Og selvfølgelig er vi der for hende. Og hinanden.

Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg aldrig nogensinde skal se hende igen. Hun skulle jo vide hvor meget jeg elsker hende, og hvor meget hun betyder, hvis ikke hun allerede ved det. Det eneste, der kan få mig til at indse lidt, er den artikel der er skrevet af Ekstra Bladet, som jeg egentlig synes burde have blandet sig udenom.

http://ekstrabladet.dk/112/article2019194.ece

Moster Nette - sov sødt, hils deroppe og så ses vi en dag <3

Det kunne være, jeg lige skulle nævne jeg fik 12 i mundtlig tysk! I en eksamen! I fucking gymnasiet (og faktisk også dengang i folkeskolen)! Så er det bare dér, det er ærgerligt at man ikke skal bruge det til noget...

Ellers er jeg i fuld gang med at læse op til musik, som jeg skal op til i overmorgen. FUUUCK det bliver rart at være færdig med 2.g og få sommerferie! Det er alt, jeg tænker på lige nu! ROSKILDE FESTIVAL!!! wuhu!! - kom nu....

Nøj, hvor jeg hader, at det der Focal Filter virker, og dermed holder mig væk fra Facebook... Måske er det også på tide at indse min afhængighed, når jeg under en 24 timers tyskeksamen, alligevel lige skal tjekke fjæsen. Jeg burde komme videre. Trak et eventyr - fedt!? nej... men det hele er overstået om 22 timer.

Har nu læst så meget tysk, at jeg er begyndt at tænke tyske ord :P

Jetzt kann die Prüfung herankommen! (Fuck mit liv, hvis det er forkert...)

Jeg er et meget egoistisk og overfladisk menneske, fik jeg lige bekræftet mig selv i. Jeg tror bare jeg logger af Facebook, terper videre og ikke siger noget til nogen....

Too many thoughts to concentrate....

Jeg ved ikke hvad jeg vil. Tydeligvis ikke det jeg burde, og alt det jeg burde, bliver forstyrret af overspringshandlinger, som bl.a. at skrive blog.....

Jeg ved ikke hvor længe, jeg skal gå og være i tvivl med min ven (som jeg har været lidt mere end en ven med), for lige pludselig er der ikke så meget venner over det mere, synes det som om. Måske er det noget jeg bilder mig ind i selvforsvar og som undskyldning, for at holde mig væk, for han skriver dog trods stadig også til mig, og tager telefonen, når man ringer, og så ved jeg ikke om det er ligegyldigt om han så smutter efter 4 min., fordi han lige skal noget andet. Drenge er vel drenge, men jeg synes bare det er sørgeligt, at jeg nu har regnet dem nogenlunde ud, så jeg godt lidt ved hvordan de reagerer på ting, jeg ved bare ikke hvordan jeg selv skal gribe ting an. Fuck nu det hele. Jeg vender tilbage til at læse op til tyskeksamenen, som jeg skal op til tirsdag.....