Spring.

Det er typisk mig at blive forelsket om foråret. Dog altid i de forkerte. Altid. Jeg stoler ikke på nogen. Sidder blot og kigger på, hvor flot vores have pludselig er blevet efter det hele er udsprunget og blevet grønt igen. Som jeg bedst kan lide det. Det får mig altid til at søge efter nogen jeg kan holde om og nyde det med. Men så venlig er foråret alligevel aldrig ved mig, og dog bliver jeg ved med at håbe.