Jeg løb lige ind i min ekskæreste, som jeg ellers ikke har set siden vi gik fra hinanden.. Damn, jeg troede jeg ville være mere okay og ovre det, end jeg opdagede var. Så stod han der, sagde egentlig bare hej som gestus, for så bare at gå videre, da jeg stopper og skal give krammer og høre hvordan det går osv. (havde egentlig selv en aftale jeg skulle nå). Jeg gik helt i panik og kunne mærke hvordan jeg havde en pludselig trang til at fortælle om alt, der er sket siden sidst; er startet i fitness, har mindre stress, har fået bedre karakterer osv., men i stedet får jeg nævnt hvor travlt jeg har for tiden og sådan? Hvad fanden? Hvor kom den lige fra? Jeg har der godt nok for tiden, er glad og gymnasiet er kun en smule uoverskueligt (okay meget!), så hvorfor skulle jeg sige det? Burde jeg ikke spille mega overskudsagtig og selvstændig uden ham? Men jeg savner ham jo. Rigtig meget. Jeg savner den måde han holdt om mig på. Jeg savner hans kys. Jeg savner nok lidt det hele. Måske er det fordi, at jeg alligevel ikke havde noget med ham min "ven" , jeg knaldede med, og så vil jeg hellere bare tilbage til hvor det hele var trygt. Dengang hvor man havde et par sms'er efter en lang dag, hvor der i det mindste var en der bekymrede sig om, hvordan ens dag havde været. Det passer forresten ikke, for det har jeg aldrig haft. Foreløbig ser det sgu heller ikke ud til at nogen vil have mig. Og det værste er, at jeg heller ikke har nogen bedste veninde mere at gå til. De har alle for travlt og har andre veninder, så jeg er ikke i første række hos nogen. Måske hos min mor, men det er da også det eneste lyspunkt.
Godnat, på en fredag kl. 22 :(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar