Venter jeg på, at der skal ske noget? Venter jeg på, at der skal ske et vendepunkt i mit liv, så alt ikke virker så nytteløst og jeg ikke keder mig så meget? Venter jeg i virkeligheden bare på, han svarer igen? Venter jeg på, at ham den anden lader mig være? Venter jeg på, at det hele skal være overstået? Venter jeg på det hele skal begynde? Hvad venter jeg egentligt på, og har jeg overhovedet noget at vente på, selvom mit liv er gået i stå?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar