Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der er galt med mig. Og om det overhovedet er mig eller bare resten af verden den er gal med. Jeg siger selv fra, når de andre står fredag efter fredag og spørger om jeg ikke vil med til fredagscafé eller i byen, men så alligevel mandagen efter, ærger jeg mig over alt det jeg gik glip af. Egentlig har jeg ikke lyst til alt det der fest hver weekend og endda i hverdagen, men jeg føler jeg går glip af alt, hvad mine venner foretager sig uden for skolen, og jeg føler jeg bliver erstattet og glemt, selvom jeg ved de tænker på mig og det er min egen skyld, men er det virkelig ikke muligt at gå i 2.g. og være sammen med sine venner på en fredag aften uden man behøver involvere alkohol? Jeg kan godt selv lide at drikke og til tider er det endda veltrængt, men jeg kan bare ikke fredag efter fredag...
Jeg er nået til et punkt, hvor jeg efterhånden tænker mere på min krop og hvordan jeg bedst muligt holder mig sund og kan tabe mig, men det kan jeg ikke sige til mine venner, fordi de ikke mener eg behøver det. Fordi de ikke ser mig, som jeg gør. Fordi alt de laver er at drikke! Selvfølgelig ikke alle mine venner, men en bestemt del af mine venner, og desværre dem, jeg skal høre på mandag efter mandag om, hvad de har foretaget sig i weekenden og alt det jeg gik glip af. Jeg er jaloux, men jeg ved ikke om det er fordi jeg savner det eller fordi jeg bare ikke kan lide at være udenfor, fordi jeg så tit før i tiden er blevet det. Jeg vælger jo selv fra, men hvorfor skal det være så svært? Hvorfor skal jeg have det dårligt over ikke at være ude og smadre min lever og kysse med ligegyldige og sikkert også grimme fyre, når jeg selv fordriver tiden med træning og fornuftige sengetider? Jeg er ikke en total dødbider, men hvem siger at man ikke også har lov til at være det? Hvem har vendt op og ned på, hvad der bliver set som rigtigt og forkert?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar