Jeg forstår ikke den her følelse og hvorfor den altid dukker op på de underligste tidspunkter. Følelsen af ligegyldighed og ingenting. Jeg kunne ligeså godt rejse væk og ingen ville savne mig. men jeg har det jo godt? Måske er det pga. det, måske er det pga. noget andet. Jeg er ved at være godt træt af ikke at kende mig selv, og vide hvordan jeg skal gøre mig glad. Hvornår sker det? Vokser man egentlig nogensinde fra denne fortvivlelse, hvis først man er inde i den?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar