10. marts 2013
Confusion.
Det der med drengevenner, ikke? Hvorfor kan jeg ikke rigtig finde ud af det? Eller, jo det kan jeg vel også godt, men så er der lige nogle, der falder fra, som jeg åbenbart ikke kan holde fingrene fra, når jeg er fuld. Nu var jeg ellers lige blevet så gode venner med et tidligere crush, og havde egentlig fundet ud af, at der ikke var noget mellem os, men så dukker en lille ting op, som hedder alkohol. Det er egentlig ikke fordi jeg har fået følelser for ham, men det var virkelig bare underligt. Meget spontant og egentlig tror jeg ikke, det har ændret meget, men hvorfor får man lige pludselig de lyster, og så endda til en af sine gode venner? Måske er det fordi, jeg tidligere har været helt vild med ham, men det virkede bare alligevel underligt. Ikke fordi det var anderledes end andre, men underligt fordi man bare ikke lige havde regnet med det, og fordi det blev "besluttet" så pludseligt. Jeg gad godt vide, hvordan han har det med det. Om han, som jeg, synes det var da meget sjovt, men at vi skal bare forblive som venner, eller om han vil mere. Hvis det er det andet, ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal reagere, da jeg ikke rigtig føler det samme... lige nu i hvert fald..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar