Jeg kan ikke huske hvilken klog gut det var, som sagde det, men noget med, at man altid har et valg, og det er selvmord. Jeg ville aldrig gå så vidt, men hvordan sikrer man sig, aldrig at blive såret igen? Hvordan sikrer man sig, at man aldrig bliver forelsket igen? Skal man opfinde en lille rustning eller er skjold til sit hjerte, så kun de seje krigere kan komme ind til det, og dermed kun dem, som har fortjent det? Men er der virkelig nogen, der har fortjent det? Og hvad hvis heller bare vil give det væk til en, som slet ikke er værdig nok, men som man bare håber vil leve til at bevise det, så man ikke skal trættes af alle de mange kampe, for bare at føle noget?
Kan det virkelig passe, at kærlighed er liv eller død? Hvis man vil slippe for kærligheden og i stedet bare lære sig selv ordentlig at kende, så er den eneste vej selvmord? For det er det eneste, der lader til at passe i min verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar