Så blev alkohol endnu en gang synderen for en meget kort bytur, som endte med rødvin og hvidvin, som ville op igen, og en meeeeget sød taxa-chauffør, som kørte mig hjem, og gav mig servietter, da jeg måtte bruge min (nye!) taske som brækpose, så jeg ikke skulle betale ekstra eller noget for at den stakkels chaufførs taxa ikke skulle straffes for mit overdrevne indtag af vin den aften.
Nå ja, det nye tøj, jeg havde på, kunne heldigvis reddes, men hvad så med det faktum, at man havde udset sig en scoring den aften, som endte med at holde ens hår i stedet og ringe efter både mine forældre og taxaen. Så kan det vel være lige meget, hvor meget man ellers havde holdt i hånden og om hinanden den aften, når sådan noget sker. Det eneste der stadig kan tyde på chancer, er, at han, da jeg var kommet hjem, ringede til mine forældre igen, for at høre om jeg var okay, og det samme til mig dagen efter. Det er egentlig ikke fordi, jeg leder efter noget langtidsvarende lige nu, men det er meget rart at være halvt oppe på hesten igen, selvom de mange bump, der kommer af at ride videre sådan, kan være tæt på at kaste mig af igen til tider.
Så er endnu en ven åbenbart blevet træt af mig.. Jeg ved ikke hvad jeg gør, men folk kan åbenbart ikke holde mig ud i lang tid, og det er sjovt nok især dem, jeg ellers har været ret tætte med. Undskyldningen er dog for latterlig. Jeg er for negativ om mig selv, men samtidig har jeg for meget selvtillid og er for egoistisk. IHH ALTSÅ! Hvad fanden skal jeg gøre ved det? Det udligner jo lidt sig selv, så jeg gad egnetlig godt lige vide, hvad det rigtige problem er. Er jeg bare sådan en, man har lyst til at holde sig langt væk fra, når man lige ellers er blevet tæt med mig? Hvad er det jeg gør, og kunne jeg i så fald lade være, for jeg tror snart ikke jeg kan klare flere break-ups, med folk jeg elsker?
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar