Så er det sgu blevet 2013. Et helt nyt år med nye kampe, nye sejre og nye tab. Det hele hører jo med, men hvorfor er det, at alle lige pludselig er så "hyped" over at vi bare skriver et nyt årstal på kalenderen? Hvad indebærer et nyt år egentlig, og kan det på nogen måde leve op til de forventninger sidst på året, som vi havde sat os i starten?
Mit mål for 2012 var, ligesom for 2011, at få en kæreste. Nu skete det jo så bare, men lige pludselig gik det op for mig, at det nok ikke var så meget selve bare det at have haft en kæreste i løbet af et år, der var målet, men rettere at kunne have ham til at stå ved min side, den dag rådhusuret slår tolv og man ellers febrilsk mangler en at kysse ind i det nye år. At kunne hoppe ned fra sofaen derefter kigge ham i øjnene efterfuldt af et langt intenst kys med håb om mere lykke i det nye år.
Sandheden kan man jo sige blev en lidt anden. Fik taget en vagt på jobbet fra 10 til 14, hvorefter chefen serverede Asti og kransekage med ønsket om et godt nytår til os alle. Så skulle jeg lige ned og hente farmand på pubben, hvor han sad med alle fodboldgutterne, og det endte med en lille øl til mig også. Min tendens til svagdrikkeri kom her til syne, og da jeg fik lagt mig i sengen da vi endelig kom hjem, så var der kun få tid inden vores gæster kom, jeg havde tid at gøre mig klar i, efter drømmeland.
Lækker mad og videre til fest med klassen og et par løse, jeg ikke kendte så mange af. Det var fedt, men det var bare ikke min perfekte nytårsaften, som der ellers havde været i vente i mit hovedet året igennem, fordi jeg netop havde en kæreste. Havde. Det er det jeg skal huske. I det mindste kan mit nytårsforsæt da være, at komme videre. Og få trænet. 7 kg tungere i løbet af 2012 - ikke acceptabelt!
Det er typisk mig. Hvis jeg ikke kan håndtere det indre, så går al fokus på det ydre, dvs. jeg sikkert ender med mange ledsmerter af overdreven brug af mit nye fitness-medlemskab og mangel på penge, fordi jeg lige blev nødt til at trøste mig selv med et par støvler fra H&M af ringeste kvalitet. Helt ærligt. Så kan jeg jo bedre lide det ydre. Det kan jeg forholde mig til. Hver gang jeg når til det indre, synes jeg bare, jeg bliver såret og ked af det, så hvorfor overhovedet prøve mere? Siger jeg nu, mens jeg alligevel prøver at charme en gammel flamme over Facebook. Jeg er virkelig dårligt til at være alene.
Godt nytår til jer alle ellers! Håber I får alt det I drømmer året skal være og blive til! Selvom vi skriver et nyt år, så må vi huske at forblive dem vi er og holde af de mennesker vi nu en gang holde af og holde fast i dem! Ellers kan vi sidde næste år og beklage os over året, der gik for øjnene af os.
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar