14. december 2013

Once in a life time....

Jeg kan stadig ikke komme mig over det. Jeg vandt jo billetter til at se Liga og Kim Cesarion i går, og det var den fedeste koncert! Humøret var højt og fødderne kunne ikke stå stille, i hvert fald ikke på scenen heller, hvor Kim C kom med de vildeste moves og ejede scenen, som den fedeste performer!

Nu kommer vi så til det vilde: Min veninde og jeg fik ret hurtigt øje på Kim Cesarions trommeslager, som vi begge var ret hooked på - både fordi han var for vild på trommer og samtidig ret nuttet. Da koncerten så er færdig, vælger vi at blive lidt ved scenen, så vi ikke skulle kæmpe os gennem mængden for at komme ud. Pludselig ser min veninde så, at en af sangerne fra Liga står i den anden ende af lokalet, og jeg insisterer på, at vi går ned og spørger, om vi må få taget et billede med ham, men min veninde mener det er for pinligt, så vi lader være.
Kort efter dukker trommeslageren op på scenen, for at hente noget ved trommesættet, så jeg spørger (på lousy engelsk selvfølgelig) om vi ikke må få taget et billede med ham. Det er han helt cool med, og han kommer ned og begynder bare at snakke med os, om hvad vi syne som koncerten osv.. Han var mega cool og vi stod ret længe og snakkede. Da vi spurgte hvornår og hvor de havde deres næste koncert, sagde han at det var næste dag i Malmø, og han da kunne skrive os på listen, hvis vi var interesserede i at komme der. Vi er ret hurtigt enige om, at det vil vi gerne, så han tilføjer mig som ven på Facebook, så vi kan skrives ved omkring det. Er man lige heldig eller hvad?! Så er man bare så uheldig at det er dyrt at tage til Sverige og at man har en SRP, som man er langt bagud med. Men, måske! Det kunne være så vildt, og så kan man jo håbe på at blive lidt mere V.I.P., hvis det endelig skulle ske, at vi gør det.

Her er mit bevis:
Søde Simon og mig ♥

13. december 2013

Jeg vinder fucking aldrig noget, men så tænkte jeg alligevel i går: hvorfor ikke prøve at ringe ind til radiokanalen "The Voice", da man kunne vinde to billetter til Kim Cesarion med opvarmning af Liga, og SÅ VINGER JEG!! Så jeg skal til koncert i aften! Ej, jeg glæder mig så meget! Jeg er skrevet på gæstelisten og det hele - lidt V.I.P. er man vel.

Hvis man lige er tvivl om hvem Kim Cesarion er:

Til gengæld kan jeg nok allerede nu smide min skrabekalender ud - så heldig kan man ikke være flere gang på 1 måned...

10. december 2013

Feeling awesome today...

... so here's a picture of a baby kraken:


BTW! Jeg fucking bestod min køreprøve i dag! 3. gang ER lykkens gang!

9. december 2013

I hate myself right now...


HVIS det er mig, så har jeg endnu mere kvalme end jeg allerede lidt har efter julefrokosten lørdag (som startede den her samtale (så ja, det er min kollega-flirt, som det drejer sig om.)). Fuck. Chancen er alligevel ret stor. Jeg ved godt, at det var forkert, og det gjorde jeg jo også klart overfor ham, men jeg har stadig bare den vildeste skyldfølelse! Jeg vil aldrig aldrig aldrig ødelægge noget for nogen. Fuck. Fuck mig, altså.

30. november 2013

Mig, når jeg skriver dansk....

...

Jeg gider ikke mere. Jeg synes efterhånden, der er gået for lang tid til, at jeg kan tillade mig stadig at have et crush på min kollega, men jo, åbenbart. Nu er det endda gået så vidt, at jeg i nat konstant har drømt om ham, og hvordan jeg hele tiden lige skulle hole øje med, hvor han var i håb om, at han også kiggede efter mig. Hvilket han ikke gjorde - i drømmen, vel at mærke.
Jalousi er en dræber. Og jeg er ikke i tvivl om at den mest gennemgående følelse i drømmen var jalousi. Måske fordi han hele dagen i går, da vi var på arbejde, virkede som om at han ville gøre mig jaloux ved at flirte med de andre piger, der var der. Det virkede åbenbart, selvom jeg godt selv kunne se, at det til tider var lidt for meget rettet mod min opmærksomhed. Han smuttede også straks til pause, da jeg nævnte for min chef, at jeg selv gik til pause. Det værste er, at det er så pissehyggeligt, og der er ikke noget seriøst i det, men alligevel irriterer det mig, at vi fungere skidegodt som gode venner, når vi er på arbejde, og så måske med en anelse flirt, men vi kan bare ikke finde ud af kun at være venner, når vi er i byen.

Det sjove er, at jeg egentlig kun fik den arbejdsvagt i går, fordi han spurgte mig i forgårs, om ikke jeg skulle på arbejde fordi det var den 28.. Jeg havde måske kort nævnt for ham på et tidspunkt, at jeg skulle på arbejde den 28. december, og det kunne han så huske lidt af åbenbart. Det sjove består så i den måde, han bagefter måtte prøve at komme med en undskyldning på, hvorfor han troede det, selvom jeg godt vidste, at det var fordi han havde husket det. Mand! Hvor er det sødt og irriterende! Lad mig nu være. Eller nej, det gider jeg heller ikke bare have. Kan han ikke bare sige hvad han vil? Der er julefrokost om en uge, og jeg ved sgu ikke hvad jeg skal forvente.

Måske skal vi bestræbe os efter bare at være venner, og så virkelig prøve denne her gang. Det er nok det smarteste. Så er det bare min underbevidsthed, som også skal fatte det, så jeg ikke vågner midt om natten igen, fordi jeg drømmer om ham. Måske prøver den bare at gøre mig opmærksom på mine undertrykte følelser. MEN DER ER LIGESOM EN GRUND TIL DE ER UNDERTRYKTE!!

Jeg gider ikke mere. Ikke igen. Ikke flere følelser. Lad nu være.

24. november 2013

Når man keder sig...

.... ja, så kan man jo alligevel lige så godt bare begynde at øve sig i at krølle hår.



Fandt forresten ud af i dag, at jeg er kommet ned og veje 60,3 kg nu. Det er ca. 11,5 kg mindre end i januar, da jeg begyndte i Fitness World!!! Jeg er så glad og nærmest helt i chok - det er så vildt at tænke på!

Just say it.

Ja. Han var for god til at være sand - ham fra studiepraktik altså. Vi havde aftalt at vi skulle i byen på lørdag, så hans venner kunne møde mig, og nogle af mine kunne møde ham. Men nu svarer han mig ikke, når jeg skriver, og han har ikke skrevet til mig i en uge. Jeg vidste det var for godt til at være sandt. Han er jo perfekt! Han er lækker, han er sød, han er sjov, han er god i sengen, han er dejlig, han er romantisk, han er spontan. Hvorfor skulle han også gide have en som mig? Jeg ved godt jeg ikke skal være så selvhadende, for det er trods alt en faktor, at han for ikke så lang tid siden kom ud af et 3 års langt forhold, så jeg kan sgu godt forstå, hvis han vil slappe lidt af på den front. Men hvorfor kan han ikke bare sige det til mig? Skal vi piger virkelig bare vente til den dag vores fyr stopper med at skrive med at finde ud af, at de ikke er interesserede alligevel. Kan de ikke bare tage sig sammen og sige det? Vi bliver altså ikke sure, vi sætter bare pris på jeres ærlighed, og så er den ikke længere.

Jeg håber jo stadig han skriver, selvom det er tvivlsomt. Jeg gad godt bare vide: Er det noget med mig eller er det bare ham?

21. november 2013

Gider ikke skrive mere engelsk. Vil bare sidde og være øv over ikke at have bestået min køreprøve på trods af at jeg kørte perfekt, men så fordi der lige præcis i dag skulle være et lyskryds ude af funktion, som skulle fucke min orienteringsevner op. Øv, altså. Min kørelærer var også nærmest i chok, fordi han ikke havde regnet med det. Så nu er det op igen hurtigst muligt. Heldigvis mener min kørelærer ikke, at jeg har behov for ekstra timer, så nu skal det altså bare overstås og kortet skal i hus, så jeg kan fokusere på alle det andre ting, der foregår i mit liv for tiden. Som engelsk essay fx. Men jeg gider IKKE!!! Hvad skal jeg bruge det til? Jeg får jo intet ud af det, når jeg alligevel ender med at give mig selv 2 timer til deadline til at skrive den i. Så bliver det jo ikke godt. Er det en okay undskyldning at give sin lærer eller bør jeg bare tage mig sammen? Æj, altså...

20. november 2013

Confusion and a fucked world.

Jeg ved ikke, om jeg faktisk har det godt, eller om det er noget, jeg bilder mig selv ind. I dag har ellers været en god dag. Fik tidligt fri og smuttede så op og trænede til sveden løb godt og grundigt ned over mit ansigt (og hele resten af kroppen, for den sags skyld), og var glad og frisk, da jeg kom hjem. Men der gik det så op for mig. Hvad plejer jeg at lave herhjemme? Jeg havde allerede nået mine lektier, så det var ikke engang noget, der kunne distrahere mig. Hvad laver man derhjemme udover at spise, sove, skrive afleveringer og skændes med sine forældre? Og jeg må ærligt talt svare, at det ved jeg ikke. Så kom jeg i tanke om en engelskaflevering til i morgen aften, som jeg kunne nå at lave. Men gad jeg egentlig også det? Næ. Så i stedet vælger jeg at rydde op i hele huset, så jeg måske kan få et par rosende ord fra min mor efter vores skænderi om vasketøj i går aftes. Men er det ikke trist? Altså, huset er blevet flot, men helt ærligt? Hvor blev min folkeskole-mentalitet af, hvor jeg altid havde en idé om noget at lave, når jeg kom hjem fra skole og var færdig med lektierne? Den er bare væk. Nu er jeg bare kun træt, og det jeg så overvejer at lave er flere lektier eller rydde op. Jeg glæder mig virkelig til at komme væk fra det hele lige nu.

Måske er jeg bare frustreret over de drenge, der synes de bare kan gå ind og ud af mit liv. Og ja. Drenge i flertal. Selvom jeg var ved at blive rigtig glad for ham, jeg mødte i studiepraktik, så kunne fulde mig selvfølgelig ikke helt alligevel holde mig væk, da min flirte-kollega spurgte om han måtte sove hos mig efter en bytur. Lige pludselig var alting omvendt. Ham (min kollega), som havde haft en kæreste og som jeg var fuldt besluttet på at holde mig fra fordi han tydeligvis ikke var interesseret i mig rigtig, han var lige pludselig vildt sød, og sagde han var vild med mig, og blev tydeligt jaloux, da jeg nævnte, at der var en anden. Lå og holdt om mig hele natten og kyssede mig farvel. Så er der ham, som jeg troede var den perfekte, søde fyr, som nærmest ville sætte mig op på en piedestal, fordi han virkede så vild med mig. Han er så lige pludselig fraværende og svarer mig kun i få, korte sms'er uden smiley'er, selvom han plejede at skrive 2-3 gange om dagen og som minimum kalde mig smukke. HVAD GIK DER GALT? Nu kan jeg jo ikke vælge nogen af dem. Jo, måske sidstnævnte fra studiepraktik, hvis han tager sig sammen snart, men ellers så er jeg jo tilbage hvor jeg startede. Faktisk, så er det ikke så slemt, som jeg troede, men det er stadig noget lort.

Alligevel har det på en eller anden måde afstresset mig en smule, at jeg endelig fik gået hele vejen med min kollega, som jeg har flirtet med siden sidst i juli. Som om jeg virkelig havde brug for at komme af med al spændingen og nysgerrigheden, men nu kan jeg jo ikke lade være med at lave et tilbagespring. Undrer mig over: er han vild med mig nu? Han sagde gentagne, at han synes jeg var dejlig, og at han vildt godt kunne lide mig, men igen, han var også fuld. Ikke ligesom mig (fordi 3 tequila-shots var en dårlig idé), men stadig. Og sidst skete der jo ikke rigtig noget efter, udover at jeg fik en sms, hvor han mente vi skulle droppe det, fordi der ikke var følelser. Nu sidder jeg så her. 2½ måned efter. Der er sket mere flere gange og denne sidste gang endte vi hjemme hos mig. Og jeg fik ingen sms dagen efter. Jeg fik blot et sødt smil, et par farvelkys og så en pinlig forklaring, som skulle formuleres til min mor.

Er det bare mig, eller er det som om, at hver gang man tror, at man ved hvordan det hele skal være, så sker der bare et eller andet, som akkurat skal ændre det hele, som ellers passede så godt ind i ens hoved?

19. november 2013

Just some random updates...

Så var jeg sgu ude og stemme for første gang i dag. Og jo, det ER altså vigtigt! Jeg er af den holdning, at hvis du ikke det mindste går op og stemmer blankt som provokation, så du næsten ligegyldig for samfundet at engagere sig i, hvis ikke du også engagerer dig i samfundet. Det lyder lidt tough, men ærligt talt? Man får slik og alt muligt, så så slemt er det heller ikke.

Derudover er jeg faktisk begyndt at kunne overskue skolen igen, på trods af stress osv. over SRP'en, men nu hvor jeg har været til sidste vejledningssamtale, så er der trods alt ikke andet at gøre end at vente på den endelige opgave og så bare få det overstået. For det hele lige nu, er bare noget der skal overstås.
Eksempelvis min køreprøve i overmorgen. Kan ikke finde ud af, om jeg skal regne med jeg får kortet eller ej. Er bange for at sætte næsen for højt op efter det, og så ikke få det. Ikke at jeg vil blive voldsomt skuffet, for det er jo bare til prøve igen en uge eller to, det er bare pengene, der er triste at bruge på det.

Så er min søde gut fra Studiepraktik begyndt at skrive mindre til mig, også selvom jeg skriver til ham. Vi var dog stadig sammen i lørdags og sov sammen (og måske lidt mere), men han virkede bare lidt fjern og som om, at ikke var helt så vild med mig mere, som det først virkede som om. Den sveg lidt, men vi har heldigvis en aftale d. 30. om at vi skal i byen sammen, så jeg kan møde hans venner, og han så kan møde et par af mine også. Jeg tror, at hvis det ikke bliver bedre indtil da, så må jeg hellere lige tage en snak med ham om, hvor han ser, vi står. Det kan jo være, han har meget travlt, og at det ikke altid lige passer, og fair nok. Jeg ville bare ønske han ville sige det så. Og især, hvis det er fordi han ikke længere er interesseret, for så vil jeg ikke kaste mig længere ud i forelskelsessøen.

10. november 2013

Behøver jeg virkelig vente på at lære ham bedre at kende, bare så jeg kan bekræfte mig selv i, at han er perfekt, når jeg bare vil have ham nu? Selvfølgelig. Han er jo næsten lige kommet ud af et 3 år langt forhold for et par måneder siden. Men øv!

6. november 2013

Love is in the air....

Har brugt det meste af dagen på at bage pandekager, se film og putte med ham den søde, som jeg var på date med i lørdags. Han er da bare for fantastisk. Alt for god til at være sand, men selv hvis jeg drømmer, så lad lige være med at vække mig. Fik jeg nævnt, at han er overdrevet flot og SAMTIDIG mega sød? Han mødte også min familie (dvs. han hilste, men snakkede kun lidt med min mor) og de så vist bare ud til at være imponeret. Han var også helt cool med det. Det er godt nok utroligt.
Hele dagen føltes det bare som om, vi havde kendt i hinanden i lang tid og næsten allerede var sammen. Vi kyssede på alle tidspunkter mulige og... jaa.... Han er for dejlig! Jeg er virkelig ked af, det bliver sådan et puttenutte indlæg, hvor jeg praler om, hvor glad jeg er for den her fyr og hvor godt det går, men det var altså lige, hvad der var behov for.

♥ ♥ ♥

3. november 2013

Oh, boys....

Så var jeg jo på date i går.
Det gik godt. Meget godt.
Han er vildt flot og virkelig sød, og det lader vist også til at han gerne vil se mig igen. Har siddet og smilet hele dagen. Kan ikke lade være. Han er sød. Hvordan sker det her? Så pludseligt. Så ud af det blå. Og samtidig med så dårlig timing, som jeg sidder og skal koncentrere mig om idrætsprojekt og snart SRP.... 

Ville ønske jeg turde lade mit hjerte banke løs og bare nyde det, men min kollega-gut har efterhånden ødelagt min tro på det gode i drenge. Nu er han så blevet single og hentyder så lidt til, at der nu er plads til mig, og så står han en halv time senere med sin hånd klistret fast på en eller anden lårkort blondine.

Jeg skal bare glemme ham. Gid det var nemmere end det åbenbart ikke er. Fuck.

Jeg burde bare kunne nyde den her nye, lækre, søde, dejlige, ja fantastiske fyr, som gerne vil se mig igen og bruger 750 kr. (!) på at invitere mig ud og spise. Han ER også sød, og jo jeg er nok også faldet lidt for ham. Nu er det bare idioten, jeg skal have ud af hovedet. Men hvordan gør jeg det, når det er ham, jeg ser oftest?

28. oktober 2013

Jeg hader mig selv for at være så selvhadende og ikke tro på, at noget rent faktisk vil kunne fungere og at en fyr måske rent faktisk godt kan være interesseret i mig. Og hvad sker der for, at jeg lige pludselig ikke ved, hvordan man skrive normalt til en fyr og flirter? Det plejer jeg at være så god til, men nu fucker jeg det bare op og er for desperat - flot min pige. Du kan lige så godt gå ud og stille dig i stormvejret og håbe du blæser væk og bare forsvinder.

27. oktober 2013

The sweet life.

Teoriprøven fik jeg overstået og jeg BESTOD!!! Fuck yea! Så kan det være lige meget om, jeg fik det maks. antal fejl, man må have - nu er det kun køreprøven, der mangler og så vil I kunne se mor her cruise rundt på vejene!

Efter prøven var det direkte af sted mod Aalborg, hvor jeg fra onsdag til fredag skulle være i studiepraktik sammen med min gode veninde på uddannelsen Art and Technology. Vi havde fået at vide, vi skulle bo på et vandrehjem og endda fået at vide, at vi kunne få vores eget 2-mands-værelse. Da vi så møder op, hedder det lige pludselig 6-mands-hytte med 200 m til nærmeste toilet og bad og kun 2 indbyggede stikkontakter og 1 radiator med funktionerne Sahara eller Antarktis på de i alt 15 kvadratmeter, vi skal dele med 4 andre tøser. De var så heldigvis nogle søde nogen, vores roomies, og det endte fint med at sove på den lille hems, men jeg må indrømme, at jeg ikke var særlig motiveret den første aften, udover da et par gutter inviterede os over i deres hytte til en øl.

Dagen efter kommer vi i gang på uddannelsen, og det er egentlig ikke rigtig noget specielt, da det eneste vi skal, er at lave et projekt og præsentere på engelsk om fredagen. Vi møder i pausen en gut, som spørger om vi skal i byen om aftenen og om vi ville varme op hjemme hos hans bror inden, da han bor i nærheden, og det siger vi underligt nok ja til, og det viser sig at de virkelig flinke og min veninde ender med at kysse med ham fra vores studie allerede inden vi når byen, så jeg kan så mærke, at jeg selv skal klare den, da vi når Jomfru Ane gade. Der går dog ikke lang tid, før jeg står og danser og 7 drenge samles omkring mig, for at gøre det samme og kigge på. Jeg tror aldrig jeg har fået så meget opmærksomhed fra det andet køn på en gang, men det var nu meget sjovt. Jeg ender med at danse lidt rundt med den her fyr, som jeg også ender med at kysse og give mit nummer. Jeg kan bare ikke huske hvad han hedder.

Morgenen efter vågner vi i den lejlighed, vi havde varmet op i dagen før og min veninde kysser stadig med ham gutten, da jeg kommer i tanke om, at jeg da egentlig også scoret, men hvordan var det nu lige han så ud?! Jeg spørger min veninde om hans navn, som jeg har glemt alt om, og som hun heldigvis husker, men det sidder ikke rigtig fast før senere på dagen. Vi tager bagstive i skole og bagefter er det hjem og i bad og en tur på øjet. Da vi vågner, er alle vores roomies kommet hjem og spørger ivrigt efter, om jeg rigtig fik scoret aftenen før, selvom jeg tænker, at de intet kan have vidst. Det er så min scoring, himself, som de har mødt i bussen og som har fortalt om sin erobring af mig, aftenen før. I det øjeblik bliver jeg pinlig og tavs, og frygter, at han så ikke er typen, der scorer særlig meget. Der går derefter ikke mere end 5 minutter, og så dukker han op i vores hytte (kunne lige ane, at det var ham), og min reaktion er så at gemme mig på vores hems indtil han er gået igen. Mine roomies og min veninde står lidt og sukker og nævner derefter, at han faktisk er ret lækker, og at jeg da bare skal prøve at score ham igen samme aften.

Da vi er til noget fællesarrangement, kan jeg ikke helt komme mig over, at denne her fyr, som jeg åbenbart har scoret, er ret lækker ifølge andre, så jeg bliver selvfølgelig nysgerrig efter at se ham. Der går dog ikke lang tid, før min veninde finder ham og peger på ham, så jeg kan se, hvem det er, jeg har delt mundvand med aftenen inden. Og der står han så. Høj, mørkhåret gut, som ligner noget, der er taget ud af en modeserie for vildt lækkert herretøj. Jeg måber og forstår slet ikke, at det er muligt. Han ER lækker! Og det er der også kun flere og flere tøser, der bekræfter mig i, sådan som de stirrer efter ham. Og han kommer over mod mig. Jeg forsøger lidt at gemme mig igen, indtil det bliver for akavet, og han er heldigvis sød og smilende, og hele aftenen i byen efterfølgende ender med, at vi kysser igen, og jeg kan se de misundelige blikke i min retning, men det er MIG, han står og holder om. - FULDSTÆNDIG UREALISTISK!

Morgenen efter har vi travlt med at pakke det sidste inden vi skal hjem, men pludselig, som vi står og gør os færdige, banker det på døren, og der står han. Nu ædru, men stadig ligeså smilende og sød som aftenen før. Han kysser mig farvel og jeg føler, jeg er med i en dårlig romantisk film, hvor de to elskende skal skilles. Min veninde foreslår så, at vi kan tage toget hjem sammen, da han også bor på Sjælland (heldigt for mig, for min venindes "fyr" bor i Jylland), så det gør vi, og vi ligger og putter og kysser lidt på vejen hjem, og da vi når stationen, hvor vi skilles, kysser han mig endnu en gang farvel, nu mere passioneret, og siger, at vi da helt sikkert må skrives ved. Så han skriver godnat til mig om aftenen og skrev og flere gange i går. Jeg er i himlen!

Jeg forstår slet ikke, at sådan noget kan ske for mig? Det er så vildt. Og han er så lækker og sød! Jeg er ikke sikker på, at man kan blive forelsket på 2 dage, men det er sgu lige før, det er sådan det føles. Det er ren magi og konstante sommerfugle i maven og akavede smil, hver gang jeg får en besked fra ham. Jeg håber det kan blive til noget.

Det typiske er så, at min kollega, som jeg i sidste uge sidst kyssede med, skrev til mig, om jeg kom i byen i går. Og jeg afviste ham. Jeg ved, hvad der sker, når vi er i byen sammen, og det går ikke mere. Jeg følte mig ret sej og stolt af mig selv. På trods af de deprimerende vejr, så kører det faktisk meget godt lige nu. Jeg håber det varer ved, og jeg ikke ender med at fucke noget af det op!

20. oktober 2013

Devil in disguise....

Nu fandt jeg endelig en sang, der lidt passede til mine følelser lige for tiden! Den er desværre bare ret catchy - tak til Mr. Presley ♥


"You look like an angel
Walk like an angel
Talk like an angel
But I got wise
You're the devil in disguise
Oh yes you are
Devil in disguise

You fooled me with your kisses
You cheated and you schemed
Heaven know how you lied to me
You're not the way you seemed"

Why do we keep dreaming of things we can't reach?

Det eneste, jeg kan overskue lige nu, er at være færdig med gymnasiet, få lidt styr på mit liv og gøre lige præcis det jeg vil, og så forhåbentlig have tid til at finde en sød fyr, som vil behandle mig ordentligt. Lige nu virker det så langt væk og som et urealistisk ønske. Men det er der så meget, der gør. Hvorfor jeg ønsker at blive ved med at flirte og småkysse med min kollega, som har en kæreste, er er af dem. Vi kan åbenbart ikke være i byen sammen uden der sker noget. Men hvad med det stakkels pigebarn, der sidder og venter derhjemme og regner med, han kun har øjne for hende? Og hvad med mig? Hvad vil jeg egentlig med det? Det kan jo alligevel aldrig blive til noget, for jeg vil aldrig kunne stole på ham. Og jeg er ikke forelsket. Jeg er måske bare faldet lidt for ham, desværre....

Fuck det. Fuck ham. Føler med Taylor, når hun synger "I knew you were trouble". Kan det virkelig passe, man kun vil have det, man har sværest ved at få? Eller det, der endda er helt umuligt at få?
Jeg skulle bare have været stærkere og mere selvsikker til at kunne sige nej, selvom det er en fristelse uden lige.

10. oktober 2013

Why should I worry?

Lige pludselig smiler verden til mig og det er blevet en leg at skrive dansk-essay!

Fortsat god torsdag, folkens! 

3. oktober 2013

iPhone-addicted

Jeg har slet ikke fået nævnt,at jeg har har fået min iPhone 5 hjem og selvom jeg troede, at det bare ville være samme forhold som til min iPod Touch, så tog jeg grueligt fejl. Den er bogstaveligt talt blevet min lille baby, som jeg bærer rundt overalt, viser stolt frem og nusser og konstant piller ved. Min lillebror påstår jeg er blevet afhængig, og der må jeg nok tilstå.
Den er bare så dejlig!

30. september 2013

Stupid once again...

Så er den gal igen. Jeg skulle have en mig afslapningsweekend, hvor jeg ikke skulle i byen. Det skete jo så bare ikke.

Da min søde veninde, som jeg ikke havde været i byen med siden min fødselsdag, spørger om jeg ikke vil med i byen lørdag, så kan jeg jo ikke sige nej. Jeg får vores fælles veninde med på den, og vi starter opvarmningen hos førstnævnte venindes kæreste. Da klokken bliver over tolv, bliver jeg lidt utålmodig, og da jeg også har fået godt at drikke, bliver jeg stædig omkring at jeg bare vil i byen, så det ender med at kun sidstnævnte veninde og jeg tager afsted og endda et helt andet sted hen, end hvad ellers var planen.

Nu er min veninde heldigvis god til at underholde sig selv og møde nye mennesker, når hun er i byen, for det blev der brug for.

Jeg når at være på klubben i 5-10 min. før min kollega (ja, ham jeg har flirtet og kysset ret meget med, men som har aftalt bare at være venner med) dukker op, prikker mig i siden og flirteriet starter. Ganske uskyldigt til at starte med, og vi snakker egentlig bare lidt, hvorefter jeg efter noget tid går ud og leder efter min veninde, som i mellemtiden er forsvundet.

Der så det på et tidspunkt, at jeg rene forvirret og fuld rundt alene og kan ikke finde nogen jeg kender, så da min kollega dukker op og fører mig ind på dansegulvet, tænker jeg, at det er da bedre end at være alene. Og heldigvis finder jeg også min veninde og vi danser alle tre. Jeg tænker det er fint, og så er der heller ikke mere i det. Det er så før min veninde finder en anden at danse med og vi andre står tilbage alene - tiltrukket af hinanden og pissefulde. Så vi begynder selvfølgelig at danse rigtig tæt.

Det meste af aftenen går derefter med at vi render rundt sammen og flirter og afviser hinanden, danser og snakker. Vi kysser ikke.

Jeg beslutter mig for på et tidspunkt, at jeg vil hjem, men han snupper min iPhone (my fucking new baby!!!!!) så jeg ikke kan tjekke hvornår min bus går, og derfor ikke komme hjem før en time senere. Der går så 20 min. og så vælger han at følge en ven hjem. Jeg bliver mega irriteret (flabet, som vi er overfor hinanden) over at han skal smutte, når han forhindrede mig i det. Han beder mig følge mig op til garderoben og tager mig i hånden.

Da han har fået sin jakke, står jeg og mukker og fortæller ham, hvor dum jeg synes han er. Jeg husker ikke helt hvordan følgende så skete, men vi kysser. Igen. Dog skjult, fordi hans venner er på samme klub og han ikke vil opdages. Jeg er både smigret, glad og sur. Det er så vreden og glæden, der skiftes til at have ordet, men vi ender jo med at kysse igen, selvom han stadig prøver at skjule det.

Det sidste jeg siger til ham er, at jeg synes han er et kæmpe røvhul, selvom jeg smiler imens. Han smutter.

Dagen efter kommer fortrydelsen. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det? Hvorfor kan HAN ikke finde ud af, hvad han vil?! Umiddelbart lader han til at være så tiltrukket af mig, at selv mine veninder, som bare ser på, synes det. Jeg ved ikke hvad fanden der sker, men der skete heldigvis ikke mere denne gang. 3. gang er det nu. Bum.

Min veninde siger at det er noget nu, og at vi bliver nødt til at snakke om det. Jeg troede vi havde afklaret det sidste gang.... Jeg gider ikke. Jeg vil bare have det sjovt, men uden at såre nogen dog. Og jeg er jo ikke engang vild med ham, så der er ingen grund for mig til at opmuntre ham til at være sin kæreste utro.

Fuck mig altså.

23. september 2013

Jeg har lige bestilt min iPhone 5!!!! OMG! Jeg glæder mig allerede helt vildt til den lander hjemme hos mig! ☺

Randomness.

Er det for åbenlyst og latterligt, at jeg er nervøs for at skrive til ham selvom det er arbejdsmæssigt? Fuck altså. Hvorfor kan jeg ikke lade det ligge? Der er endda den her anden gut, som jeg mødte på Roskilde Festival, som jeg måske er blevet lidt lun på, hvor vi også skriver sammen hver dag efterhånden. Men hvorfor skal han så betyde det mindste. Kan han ikke bare være en ven? Og hvorfor er det ikke helt normalt og okay, at jeg skriver til ham (især når jeg har sendt samme besked til en anden kollega)? Ved ikke om det er mit hoved eller mit hjerte, men det føles som hovedet, for jeg har efterhånden ikke haft hjertet med i så meget på sidste, selvom det alligevel går ret godt.

Jeg tror måske bare, mit hoved savner sommer, sol og uskyldige flirts. Så er det godt, at i dag trods alt har været en smuk og endda solrig efterårsdag.

Bum.

Det blev lidt random. Sorry.

22. september 2013

At least I think it's funny...

Nedtur med øv på...

Så var geniet her i byen i går med mange alkoholprocenter i blodet, og det er åbenbart som om, det ikke kan lade sig gøre uden, at jeg sidder tilbage med en øv-følelse dagen efter. Denne gang handlede det dog (heldigvis) ikke om en gut. Til gengæld gik det ud over min HTC Wildfire og egentlig nok mest bare mig selv. Vi har efterhånden de sidste 2½ år haft et love/hate-forhold, og i går havde vi et mindre skænderi. Den var flabet og jeg forsøgte ihærdigt at trykke på alle de rigtige knapper, men den ville bare ikke åbne sig overfor mig, og det endte jo så selvfølgelig ud i, at den gik endnu mere i baglås og begyndte at spørge om min e-mail samt et kodeord til a låse den op. Spørgsmålet er så bare, hvilken mail lille 15-årige mig havde brugt dengang, jeg indstillede mobilen, og det endnu sværere spørgsmål: hvilken kode har jeg brugt?!?!

Så nu sidder jeg her og har 5 ulæste beskeder og 6 ubesvarede opkald, som jeg ikke kan se, samtidig med at hele min kalender og alle telefonnumre er skrevet ind i den. *SUK!* Det er altså bare trist at miste 2½ år af sit liv på den måde...

Måske er det et tegn til, at jeg bør få lettet måsen og købt den iPhone 5, jeg har snakket om i flere måneder nu. Så det gør jeg. HVIS!, jeg ikke kan få den låst op indenfor de kommende par dage...

20. september 2013

I work out!!

Hold kæft, hvor er jeg udmattet men også bare mega stolt af mig selv! 3 timers træning på en og samme dag! Først gå 1 km op af bakke, derefter løbe 5 km og tumle rundt på andre konditionsmaskiner, og så 1½ times styrketræning på hold - nøj, hvor har jeg det godt lige nu. Og så på en fredag. Det kommer til at lyde meget egoistisk det hele, men wow! Det er sgu den fedeste følelse!

18. september 2013

Men udover tidligere nævnte situation, og det faktum at jeg sidder og langt fra er færdig med den AT-synopsis, som skal afleveres kl. 12 i morgen, så har jeg det godt og hygger med pizza!

Hurra for Dominos' tilbudsmail.

Confusion and regret...

Var på arbejde i dag for første gang i lang tid og HAN var der... Og det gik fint indtil vi fulgtes op til stationen og kollegerne ikke ligesom var omkring os mere. Ikke fordi der skete noget. Heller ikke fordi jeg ville have der til at ske noget. Han virkede bare... underlig. Som om han stadig troede jeg var vild med ham og derfor fulgtes med ham. Som om ham var irriteret på mig. Som om vi ikke bare kunne være venner alligevel, men måtte nøjes som kolleger. Det er ret øv. Hvis det er det, som er tilfældet, så fortryder jeg sgu det hele endnu mere, for vi havde det så afslappet sammen. Jeg prøver bare på at være venner, men er det nu også forkert? Jeg ville ønske han gad forklare mig det, så jeg ikke skal sidde og tro det er mig, der er noget galt med...

15. september 2013

For første gang i lang tid har jeg givet mig selv lov til at købe nyt tøj.... - I feel good!

tøj fra ASOS

11. september 2013

Var forbi jobbet i dag og hente det, jeg i sidste uge bestilte til min lillebror og jep... Det varr akavet, og der skal højst sandsynligt arbejdes lidt på at komme back on track! Jeg bliver vel nok bare nødt til at prøve, for jeg ved, at lige så snart de begynder at ignorere eller undgå mig (de der gutter, dér), så er det jeg vil have dem endnu mere. Så det er bare med lige pludselig at blive bedste venner, så jeg kan snakke med ham om alle mulige andre chicks (eller hans kæreste og deres forhold) - SÅ plejer det at gå nogenlunde uden ar og sår på sjælen...

*Suk*, hvorfor har jeg stadig så meget lyst til ham? Store, dumme, lækre, charmerende, attraktive skid!

9. september 2013

Note til mig selv:

Træn, for satan!
 - og lad for Guds skyld være med at dovne nu, hvor vi er ved at nærme os målet (også selvom din ekskæreste er startet i samme fitness-center!!)!

8. september 2013

Dårlig samvittighed....

Han har lige skrevet, vi skal stoppe mens legen er god, fordi han ikke har de rigtige følelser for mig og ikke vil såre mig, men håber stadig vi bare kan være venner... Tsssh, hvordan kan han tro, jeg har følelser, når det er ham der lægger op til alt muligt og jeg bedst muligt bare prøver at begrænse det? Men det er da pænt af ham at droppe mig over SMS....

Jeg kan egentlig kun grine. Efter i nat var jeg selv helt sikker på, det ikke var en vej jeg gad nedad anyways...

Stupid girl...

Jeg er så dum!!! Jeg skulle jo holde mig væk - han har jo en kæreste!! Men nej... Når Anna er fuld og han er i nærheden, så kan det åbenbart ikke undgås at der sker noget, der ikke skulle ske. Det er også bare dumt, fordi det heller ikke var særlig godt for mig.... Hvorfor?!?

Det gik ellers så godt med at gå og være en flabet kælling, så jeg kunne frastøde ham, men da man så overnatter hos en ven i samme seng, næææ, så kan vi alligevel ikke holde os fra hinanden..

Fuck mit liv, altså!

4. september 2013

Jeg har lige fundet ud af, at jeg ser bedst ud bagfra...

- Er det underligt eller selverkendende?

3. september 2013

Jeg var forbi mit arbejde for at bestille noget til min lillebror (og se til ham min flirte-kollega) idag. Først står jeg lidt nervøst, men snakker og griner fint og normalt, som jeg plejer, når jeg komme forbi. Da jeg beslutter mig for, at jeg da sagtens kan gå direkte hen og snakke med ham, og høre hvordan hans arbejdsdag i lørdags gik. Da jeg går derhen, smutter han rundt om den anden side søjle, og er væk. Min anden, gamle kollega kommer over for at snakke lidt yderligere med mig, og efter et stykke tid dukker min "flirt" selv op, og vi snakker og små-flirter, som vi plejer.

Vi snakker om fredag og lørdag meget kort, uden nogen af os nævner noget om, at vi har kysset. Jeg griner og siger, at han virkede til at være langt væk, men han retter mig og siger, at han slet ikke var så væk alligevel. Et øjeblik med akavede smil opstår, hvor jeg ved vi begge tænker det samme. Jeg skifter emne og kan ikke lade være med at smile ved tanken om, at det ikke er blevet akavet mellem os...

2. september 2013

18 års!!

Så kom der billeder fra min 18 års fødselsdag, hvor de 18 shots bogstavligt talt dræbte mig... Men ellers var det en fed fest, synes jeg! Her er et par billeder derfra i hvert fald (det fleste af mig, for man skal jo lige have folks tilladelse inden sådan noget lægges ud på nettet):












(alle billeder er redigeret på ribbet.com)

31. august 2013

The other woman...

Kender I det der, når man drømmer om noget, som man tror aldrig nogensinde vil kunne ske i virkeligheden? Sådan havde jeg det, men så alligevel i går aftes skete der rent faktisk noget for mig:

Jeg har i et stykke tid gået rundt og sukket lidt efter den her fyr, som for en måned siden startede på mit arbejde. Vi havde fra starten en rigtig god kemi og allerede første dag gik vi og flirtede. Efter et par gange fandt jeg dog ud af, at han havde en kæreste, men flirteriet forsatte stadig, og jeg tænkte at så måtte han selv sige fra, hvis det blev for meget. Så var vi en aften i byen med arbejdet, hvor flirteriet stadig forsatte og han gav mig drinks hele aftenen. Der havde jeg lidt fået en fornemmelse af, at der var lidt mere.

Tiden efter gik med at vi stadig flirtede lidt uskyldigt, han ansøgte mig på Facebook og hver gang jeg var forbi arbejdet, var han hele tiden rundt om mig og vi kunne snakke og drille hinanden i lang tid hver gang. Det faldt dog lidt til ro, da jeg igen startede i skole og samtidig havde jeg bestemt mig for at komme lidt videre, når han nu havde en kæreste. 

I går der dukkede jeg så op på arbejdet omkring lukketid, og han og en anden kollega spurgte, om jeg ikke blev til fyraftensbajer, og mit svar var selvfølgelig et hurtigt ja, da jeg allerede havde drukket et par genstande inden. Da vi så var færdige der, insisterede jeg på, at de to gutter tog med videre i byen, selvom ham (som jeg flirtede med) skulle arbejde kl. 10 næste dag. Jeg fik dog overtalt dem, og de tog med.

Så var vi der i byen og vi drak og hyggede os, og samtidig begynder min "flirt" og jeg selvfølgelig at flirte lidt mere og mere, og lang historie kort: vi kysser, da vores er blevet træt og er gået hjem. 

Han sidder konstant med en hånd på mit lår og smiler uskyldigt og sødt, mens jeg har sværere og sværere ved at modstå, selvom tanken om kæresten bliver ved med at dukke op. Jeg spørger ind til hende, og han forklarer hvordan de har været on/off i 3 år og at han bare ikke har kunne lade være med at synes jeg var rigtig sød og dejlig, og (på samme måde som jeg) har haft lyst til at kysse mig. Jeg forklarer hvordan jeg ikke synes, det er fair for ham at være utro, hvorefter han forklarer, at han har set hende være utro.

Jeg spørger om jeg bare er hævn så, eller om jeg bare er et sidespring, fordi det andet er blevet for rutine-agtigt.

Han svarer at han normalt aldrig er sådan eller har haft det sådan, og at han ikke lige ved, hvad der er med mig, men han har fra starten ikke kunnet lade være med at synes jeg er sød. 

Vi bruger det meste af aftenen på at kysse mere og mere intenst, mens han stadig har hånden på mit lår (and you know...)

Vi går videre ud i natten, men nu som om alt er som før. Da vi når til den nærmeste McDonalds, sætter vi os udenfor og forsætter hvor vi slap. Vi begynder samtidig på en dybere og dybere samtale omkring vores opvækst, familier og hvad vi kan lide og ikke kan lide.

Da klokken nærmer sig 6-7 beslutter han sig for at han ikke kan nå hjem inden han skal arbejde igen. På det tidspunkt var vi meget trætte.

Han følger mig op til stationen og vi sidder begge lydløse på en bænk, mens enkelte friske mennesker går frem og tilbage forbi. Vi kysser ikke. Vi small-talker om ingenting. Jeg spørger ham om det er anderledes, når vi er ædru. Han spørger om jeg synes det, og jeg svarer at det egentlig ikke er det for mig. Jeg nævner hans pludselige nedtoning af komplimenter og han forklarer med, at han er meget træt, men at han stadig synes jeg er rigtig sød.

Jeg siger til ham, at han skal smutte ned på arbejdet, hvor han måske kan få sovet lidt inden chefen møder op. Han kysser mig farvel. Ikke så intenst som tidligere, men hånden er stadig på mit lår. Jeg ser ham cykle afsted, mens jeg tænker: "HVAD FANDEN SKETE DER LIGE DÉR?!"

Jeg havde ikke troet det skulle ske. Jeg havde måske ønsket det i ny og næ, når jeg tabte en øjenvippe eller klokken slog 11.11 eller 22.22, men jeg virkelig havde ikke forestillet mig det ville ske.

Min veninde spurgte mig, hvordan jeg havde det med at være "elskerinden". Og ærligt: jeg ved det sgu ikke.

Jeg stoler på, når han siger, at det er på grund af mig og ikke bare spændingen ved at være utro.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal agere i sådan en situation.

Jeg vil ikke ødelægge deres forhold eller såre nogen, men et eller andet sted, vil jeg nok hellere have ham for mig selv....

28. august 2013

Hormones..

Det har været den underligste dag.

For et par timer siden sad jeg og græd over, at jeg ikke følte jeg havde nogen "rigtige" venner eller en bedste ven, jeg kunne komme til, og nu elsker jeg alt og alle!

Mystiske, dumme kvindehormoner....
Jeg er nok det største ego jeg kender, men helt ærligt, mand! Hvis ikke man kan stole på andre, så har man kun sig selv, og hvem skal så fortælle en, at man er god nok?

Thoughts or feelings?

Nogle dage burde jeg ikke tillade mig selv at dele mine holdninger med andre mennesker, for slet ikke at snakke om at lytte til deres. Hvorfor skal jeg hele tiden sammenligne? Var jeg ikke lige blevet enig med mig selv i, at jeg har det godt nu? Og jeg har det jo godt. Det har jeg. Jeg er bare jaloux. Jaloux på alt det jeg har været, og som jeg egentlig ikke gider tilbage til, men som alligevel på en eller anden måde stadig er så fristende. Måske er jeg bange for, jeg ikke kan det længere og tanken om at mislykkes skræmmer mig. Men hvem kan ikke? Mine hjerne er splittet til to dele, som konstant diskuterer den ene yderlighed til den anden, og de vil aldrig enes. Men hvad er så det rigtige? Det jeg føler, eller det jeg tænker?



Fedt. Nu er der fløjet en dum sommerfugl ind på mit værelse. Magter det ikke.

Burde skrive engelsk. Fuck 3.g.
Hvad er idéen med at ødelægge unge menneskers livsenergi i så tidlig en alder? ....

25. august 2013

Hvorfor er jeg typen, der bliver ked af en ellers fin gave, som bare overhovedet ikke er noget jeg går med (JEG HADER SMYKKER!), i stedet for at være glad for at folk gad at komme og rent faktisk brug penge og tid på at købe en gave til mig? ...

15. august 2013

Back in hell...

Jeg kan slet ikke overskue at begynde at fortælle om alt det, der er sket i min sommerferie lige nu, så de historier må vente. Jeg har nu været 3.g'er i 2 dage og jeg er allerede smadret og jeg gider bare ikke mere! Oveni det, så er mine forældre også godt stressede og alt jeg er gør er åbenbart kun til besvær, selvom jeg ikke aner, hvad det er, jeg gør. Det ødelagde så mit ellers så dejligt positive overskud..

Jeg gider ikke være i et forhold lige nu (emneskift, btw), men alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde og håbe på, at ham, som jeg scorede på Roskilde festivalen, skriver til mig, selvom det egentlig ikke er fordi vi har noget, men vi begge to bare godt ku' hinanden. Hvorfor vil jeg så have han skriver konstant? Gaaah! Få mit hoved til at stoppe med det pjat - nu hvor jeg er blevet 18, må jeg da være for gammel til den slags...

21. juni 2013

Life is unfair.

Livet er så uretfærdigt, når det tager person fra én, som man ikke en gang nåede at sige ordentligt farvel til. Ingen tvivl om, at jeg vil savne min moster, min elskede "Nette", for altid.

Det har været en hård dag. Sådan en dårlig nyhed glemmer man vel aldrig. Min mor er i spåner. Hun bliver nok desværre ikke sig selv foreløbig, selvom det ville være rart at have hende som den pæl, der holder os alle oppe, som hun plejer, men på den anden side, må det være hendes tur til at være den svage for en gangs skyld. Og selvfølgelig er vi der for hende. Og hinanden.

Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg aldrig nogensinde skal se hende igen. Hun skulle jo vide hvor meget jeg elsker hende, og hvor meget hun betyder, hvis ikke hun allerede ved det. Det eneste, der kan få mig til at indse lidt, er den artikel der er skrevet af Ekstra Bladet, som jeg egentlig synes burde have blandet sig udenom.


Moster Nette - sov sødt, hils deroppe og så ses vi en dag <3

19. juni 2013

Det kunne være, jeg lige skulle nævne jeg fik 12 i mundtlig tysk! I en eksamen! I fucking gymnasiet (og faktisk også dengang i folkeskolen)! Så er det bare dér, det er ærgerligt at man ikke skal bruge det til noget...

Ellers er jeg i fuld gang med at læse op til musik, som jeg skal op til i overmorgen. FUUUCK det bliver rart at være færdig med 2.g og få sommerferie! Det er alt, jeg tænker på lige nu! ROSKILDE FESTIVAL!!! wuhu!! - kom nu....

10. juni 2013

Nøj, hvor jeg hader, at det der Focal Filter virker, og dermed holder mig væk fra Facebook... Måske er det også på tide at indse min afhængighed, når jeg under en 24 timers tyskeksamen, alligevel lige skal tjekke fjæsen. Jeg burde komme videre. Trak et eventyr - fedt!? nej... men det hele er overstået om 22 timer.

9. juni 2013

Har nu læst så meget tysk, at jeg er begyndt at tænke tyske ord :P

Jetzt kann die Prüfung herankommen! (Fuck mit liv, hvis det er forkert...)
Jeg er et meget egoistisk og overfladisk menneske, fik jeg lige bekræftet mig selv i. Jeg tror bare jeg logger af Facebook, terper videre og ikke siger noget til nogen....

6. juni 2013

Too many thoughts to concentrate....

Jeg ved ikke hvad jeg vil. Tydeligvis ikke det jeg burde, og alt det jeg burde, bliver forstyrret af overspringshandlinger, som bl.a. at skrive blog.....

Jeg ved ikke hvor længe, jeg skal gå og være i tvivl med min ven (som jeg har været lidt mere end en ven med), for lige pludselig er der ikke så meget venner over det mere, synes det som om. Måske er det noget jeg bilder mig ind i selvforsvar og som undskyldning, for at holde mig væk, for han skriver dog trods stadig også til mig, og tager telefonen, når man ringer, og så ved jeg ikke om det er ligegyldigt om han så smutter efter 4 min., fordi han lige skal noget andet. Drenge er vel drenge, men jeg synes bare det er sørgeligt, at jeg nu har regnet dem nogenlunde ud, så jeg godt lidt ved hvordan de reagerer på ting, jeg ved bare ikke hvordan jeg selv skal gribe ting an. Fuck nu det hele. Jeg vender tilbage til at læse op til tyskeksamenen, som jeg skal op til tirsdag.....

27. maj 2013

Min lillebror er vokset mig over hovedet og har nu i dag fået sin første barbermaskine - hvor går tiden altså bare hurtigt!!

26. maj 2013

jeg burde snart indrømme det overfor folk og mig selv....

Jeg er træt.

Jeg er træt. Træt af musikprojekt, der skal være færdigt i morgen, men som stadig mangler en kærlig hånd. Træt af presse mig selv for meget. Træt af forventninger. Træt af sure forældre. Træt af at have følelser. Træt af, at alt bare ikke kan være ligesom før. Træt af, at intet nogensinde ændrer sig. Træt af ikke at have penge på kontoen. Træt af dårligt vejr. Træt af fremmedsprog, jeg ikke kan finde ud af. Træt af at bekymre mig. Træt af uren hud. Træt af dårligt humør. Træt af at være træt. Træt af ikke at kunne indrømme det, jeg allerhelst vil indrømme og så stå ved det. Træt af at lyve. Træt af konstante humørskift. Træt af for lavt selvværd. Træt af, at der aldrig sker en skid, og jeg så bare kan sidde tilbage med knuste drømme. Træt af ikke at kunne genkende mig selv. Træt af uspidsede blyanter. Træt af dovenskab.

Træt af livet.

22. maj 2013

There is definitely a connection between the weather and my mood today..

Hvad fanden sker der lige? Midt i at jeg ellers var så forårsglad, så dukker det regn, regn og atter regn op, og ødelægger ikke bare mine sko, men også mit humør. Begynder at savne folk. Begynder at indse, at jeg måske bare ikke kan alt det jeg vil. Begynder at overveje hvad jeg overhovedet laver. Ikke en gang lektier kan distrahere mig.

21. maj 2013

PHOTOS!!!

Så kom de længeventede billeder fra mit photoshoot, og tjo, de er da blevet okay (efter jeg selv har redigeret lidt farver...). Nu vil jeg da i hvert fald lige offentliggøre de bedste (efter min og enkelte venner mening).












Fotograf: MLJ-FOTO

19. maj 2013

Nu fik jeg den bekræftelse, jeg håbede på, men nu er jeg ikke sikker på, det var sådan jeg ville have den.

15. maj 2013

Spring.

Det er typisk mig at blive forelsket om foråret. Dog altid i de forkerte. Altid. Jeg stoler ikke på nogen. Sidder blot og kigger på, hvor flot vores have pludselig er blevet efter det hele er udsprunget og blevet grønt igen. Som jeg bedst kan lide det. Det får mig altid til at søge efter nogen jeg kan holde om og nyde det med. Men så venlig er foråret alligevel aldrig ved mig, og dog bliver jeg ved med at håbe.
Hvor er jeg dog sensibel i dag. Jeg har set det sidste "Venner"-afsnit 100 gange, og alligevel sidder jeg for første gang her og tuder over det med Ross og Rachel...
Jeg tror ikke jeg kan klare flere løgne overfor mig selv, selvom det egentlig holder mig fra at blive såret...

12. maj 2013

Random updates on a random Sunday...

Jeg har efterhånden erfaret, at jeg har størst tendens til at blogge, når det er søndag, og jeg egentlig burde lave lektier. Oh, well..

Jeg var ude til photo shoot i dag, og er du gal, hvor var det alligevel sjovt. Jeg følte mig dog vildt amatør-agtigt og har nu ingen fornemmelse af, om hvordan billederne er blevet. Jeg stod bare og prøvede mig frem, og nogenlunde gøre som fotografen bad mig om. Men det var dog sjovt. Det er helt klart ikke noget, jeg aldrig skal prøve igen. Dog vil jeg vente, til jeg har mere forberedelse, og en idé om, hvad jeg overhovedet skal bruge pengene til. Jeg synes nu ellers de gjorde det meget godt, og make-uppen (lagt af make-up artist og det hele), sidder der stadig:

Ja, det ses ikke så godt, men tøsen her orkede ikke andet end at benytte sig at sit webcam.

Det kunne være jeg skulle opdatere lidt mere om mit liv. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet om en af mine venner, som jeg tilfældigvis fik hygget mig lidt ekstra med til en fest, men i hvert fald, så blev det ikke kun til en one-nighter. Vi var sammen lørdag i sidste weekend hjemme hos ham, og jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig vil med ham, men i hvert fald, så gjorde vi det, og det var ikke sådan at det føltes forkert eller underligt, men det føltes heller ikke som hvis vi var kærester eller forelskede. Måske skal jeg tage mig sammen til at indrømme, at vi bare er "bollevenner", som alle mine venner så fint udtrykker det. Men hvis man ikke ved, hvad man vil, er det så ikke for tidligt at sætte et label på det?

Forsat god søndag til alle, nu vil jeg begynde på lektielæsningen (eller noget andet sjovt..)! ♥

6. maj 2013

Photoshoot on Sunday.

ARGH! Jeg har købt mig sådan et photoshoot med prof fotograf og hele pisset og skal derind på søndag!! Jeg er mega nervøs! Jeg er stadig ved at finde ud af, hvad jeg skal bruge billederne til, udover det selvtillidsboost, de forhåbentlig og sikkert kan give mig, hvis de bliver gode... Nogen idéer?

5. maj 2013

#Twitter #quote

"I'm naming my TV remote Waldo for obvious reasons."

Why can't girls make the first move?

"Det var dig, der kyssede mig"

En sætning, som hver gang går mig på. Jeg er altså ikke nogen voldtægtsmand, som tvinger sit offer til noget, som det ikke har lyst til, men det er åbenbart noget flere og flere fyre dømmer mig til. Jeg er måske bare mere den utålmodige type, så når en fyr har ligget og holdt om mig og nusset mig og endda kigget mig dybt i øjnene flere gange, så er det da klart, jeg tager mig sammen og tager initiativ til det, han tydeligvis ikke kan tage sig sammen til. Er det forkert? Skal vi tøser virkelig sidde og vente på fyrene nosser sig op og tager det første skridt, når det er tydeligt efterhånden, at det er os, der har overtaget de der nosser. Er det virkelig sådan, det skal være? Skal vi bare spille de fine prinsesser indtil prinsen kommer og kysser os efter 100 år (fordi det er så lang tid det tager dem, at nosse sig op)?
Det synes jeg altså ikke....

1. maj 2013

Min far er begyndt at være sød mod mig.... Det kan jeg slet ikke forholde mig til!

28. april 2013

Money, money, money!

Det der, når det går op for en, at man i starten af måneden havde 4000 kr., og nu stadig har 3000 kr. tilbage, ikke? Ubeskrivelig lykke. Skyndte mig dog at overføre nogle penge til min opsparing. - Tænk at det skulle komme fra mig.

Facebook....

Facebook gør mig i dårligt humør... det ene øjeblik er man helt begejstret over, hvor søde klassekammerater man har, som lægger hjælpende links op på klassesiden, og det andet øjeblik sidder man og kigger på billeder af de alt for kønne tøser, man er venner med, og ender endda med at se på billeder af min eks..

Jeg savner de gamle dage. For 3 år siden. For 1 år siden. For et par dage siden. For en time siden.
Jeg kan tydeligvis ikke stille mig tilfreds med at leve i nuet. Selvom jeg prøver...

22. april 2013

23:41

I'm done! - godnat!

22:40

Jeg gider ikke mere og har det tilmed fået udsat, og dog kæmper jeg videre! Jeg SKAL kunne klare det!

21:34

burde lave tysk, burde lave tysk...... BAAAAH!!! og dog sidder jeg her.....

21:28

Et 12-tal i tysk mundtligt i folkeskolen og jeg overvurderer mine evner... fuuuuuuck, what do I do?

21. april 2013

Just another Sunday...

Søndag. Flot vejr. Endelig er sommeren på vej, og vi kan mærke det. Jeg kan så også mærke min lettere forstoppede næse, fordi jeg overvurderede vejret og dermed fik for lidt tøj på den ene dag, og det resulterede så i, at jeg blev snottet.

Det er rart nok. Ting går okay. Jeg keder mig stadig røven ud af bukserne. Jeg er stadig single as fuck. Jeg har til gengæld for en gangs skyld ikke tømmermænd efter en fest med druk, og på trods af kun sølle 4 timers søvn max., så er jeg frisk. Imponerende, hvis jeg selv skal sige det.

Så er jeg så småt begyndt at planlægge min 18 års, selvom der er lidt over 3 måneder til. Det er ret spændende, men det SKAL bare være perfekt. Jeg kan slet ikke vente. Så kommer der endelig alligevel til at ske noget.

Er lidt random i dag, hvis det ikke allerede har vist sig... Dog ikke på en dårlige måde. Jeg er glad nok. Sådan da, Mit humør er i hvert fald godt, så det er fint.

16. april 2013

Hvad venter jeg på?

Venter jeg på, at der skal ske noget? Venter jeg på, at der skal ske et vendepunkt i mit liv, så alt ikke virker så nytteløst og jeg ikke keder mig så meget? Venter jeg i virkeligheden bare på, han svarer igen? Venter jeg på, at ham den anden lader mig være? Venter jeg på, at det hele skal være overstået? Venter jeg på det hele skal begynde? Hvad venter jeg egentligt på, og har jeg overhovedet noget at vente på, selvom mit liv er gået i stå?

11. april 2013

Everything should be upside down...

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der er galt med mig. Og om det overhovedet er mig eller bare resten af verden den er gal med. Jeg siger selv fra, når de andre står fredag efter fredag og spørger om jeg ikke vil med til fredagscafé eller i byen, men så alligevel mandagen efter, ærger jeg mig over alt det jeg gik glip af. Egentlig har jeg ikke lyst til alt det der fest hver weekend og endda i hverdagen, men jeg føler jeg går glip af alt, hvad mine venner foretager sig uden for skolen, og jeg føler jeg bliver erstattet og glemt, selvom jeg ved de tænker på mig og det er min egen skyld, men er det virkelig ikke muligt at gå i 2.g. og være sammen med sine venner på en fredag aften uden man behøver involvere alkohol? Jeg kan godt selv lide at drikke og til tider er det endda veltrængt, men jeg kan bare ikke fredag efter fredag...

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg efterhånden tænker mere på min krop og hvordan jeg bedst muligt holder mig sund og kan tabe mig, men det kan jeg ikke sige til mine venner, fordi de ikke mener eg behøver det. Fordi de ikke ser mig, som jeg gør. Fordi alt de laver er at drikke! Selvfølgelig ikke alle mine venner, men en bestemt del af mine venner, og desværre dem, jeg skal høre på mandag efter mandag om, hvad de har foretaget sig i weekenden og alt det jeg gik glip af. Jeg er jaloux, men jeg ved ikke om det er fordi jeg savner det eller fordi jeg bare ikke kan lide at være udenfor, fordi jeg så tit før i tiden er blevet det. Jeg vælger jo selv fra, men hvorfor skal det være så svært? Hvorfor skal jeg have det dårligt over ikke at være ude og smadre min lever og kysse med ligegyldige og sikkert også grimme fyre, når jeg selv fordriver tiden med træning og fornuftige sengetider? Jeg er ikke en total dødbider, men hvem siger at man ikke også har lov til at være det? Hvem har vendt op og ned på, hvad der bliver set som rigtigt og forkert?

5. april 2013

Running in to your ex...

Jeg løb lige ind i min ekskæreste, som jeg ellers ikke har set siden vi gik fra hinanden.. Damn, jeg troede jeg ville være mere okay og ovre det, end jeg opdagede var. Så stod han der, sagde egentlig bare hej som gestus, for så bare at gå videre, da jeg stopper og skal give krammer og høre hvordan det går osv. (havde egentlig selv en aftale jeg skulle nå). Jeg gik helt i panik og kunne mærke hvordan jeg havde en pludselig trang til at fortælle om alt, der er sket siden sidst; er startet i fitness, har mindre stress, har fået bedre karakterer osv., men i stedet får jeg nævnt hvor travlt jeg har for tiden og sådan? Hvad fanden? Hvor kom den lige fra? Jeg har der godt nok for tiden, er glad og gymnasiet er kun en smule uoverskueligt (okay meget!), så hvorfor skulle jeg sige det? Burde jeg ikke spille mega overskudsagtig og selvstændig uden ham? Men jeg savner ham jo. Rigtig meget. Jeg savner den måde han holdt om mig på. Jeg savner hans kys. Jeg savner nok lidt det hele. Måske er det fordi, at jeg alligevel ikke havde noget med ham min "ven" , jeg knaldede med, og så vil jeg hellere bare tilbage til hvor det hele var trygt. Dengang hvor man havde et par sms'er efter en lang dag, hvor der i det mindste var en der bekymrede sig om, hvordan ens dag havde været. Det passer forresten ikke, for det har jeg aldrig haft. Foreløbig ser det sgu heller ikke ud til at nogen vil have mig. Og det værste er, at jeg heller ikke har nogen bedste veninde mere at gå til. De har alle for travlt og har andre veninder, så jeg er ikke i første række hos nogen. Måske hos min mor, men det er da også det eneste lyspunkt.

Godnat, på en fredag kl. 22 :(

4. april 2013

Genial og dejlig kombi ♥

Life's kinda rough to you sometimes...

Jeg er efterhånden noget til et punkt, hvor ting bare står stille, og jeg egentlig formår at holde mig opdateret og med på det hele, men i sidste ende ikke aner, hvad jeg laver. Ja, det er gymnasie, jeg hentyder til. Man siger jo 2.g. er det hårdeste, men så snakkede jeg med nogle 3.g.'er, som så åbenbart ikke så nogen ændring fra 2. til 3..

1 år mere med det her? Hvad så når vinteren kommer igen? Skal jeg gennem stress, angst og tusinde tårer endnu en gang? Jeg vil rigtig gerne gøre det godt, og gøre det bedste for mig, men når min far ikke en gang kan støtte mig i, at jeg skal nå at være tidligt færdig med mine lektier, så jeg kan komme ordentligt i seng og ikke være en zombie i skolen i morgen, bare fordi han misforstår mig under opvasken og lader mig komme til først med mine ting. Så bliver man kaldt egoistisk og selvoptaget, men er det ikke lige netop i sådanne situationer at det er okay? Eller hvad? Er hvem der kommer først til opvasken virkelig det helt store, mens en sølle gymnasieuddannelse bare er en lille ting, der nemt kan klares og ikke betyder noget. FANDME NEJ! I så fald giver jeg op, for hvis jeg ikke kan holde til en sådan "let" ting her i livet, så kan det vel kun blive sværere herfra. Og det værste er, at det ved jeg det bliver....

3. april 2013

28. marts 2013

How do I make me happy?

Jeg forstår ikke den her følelse og hvorfor den altid dukker op på de underligste tidspunkter. Følelsen af ligegyldighed og ingenting. Jeg kunne ligeså godt rejse væk og ingen ville savne mig. men jeg har det jo godt? Måske er det pga. det, måske er det pga. noget andet. Jeg er ved at være godt træt af ikke at kende mig selv, og vide hvordan jeg skal gøre mig glad. Hvornår sker det? Vokser man egentlig nogensinde fra denne fortvivlelse, hvis først man er inde i den?

24. marts 2013

Jeg har det okay med at folk ikke forstår mig, men de skal ikke grine af mine følelser...

14. marts 2013

A heart's wish

Der er en uudfyldt plads i mit hjerte, og lige meget hvad jeg prøver at fylde den med, så vil det ikke bare acceptere at man ikke kan få alt hvad man ønsker sig...

11. marts 2013

Hvorfor er jeg så opmærksomhedssøgende konstant? Tag dig sammen, tøs!

10. marts 2013

Confusion.

Det der med drengevenner, ikke? Hvorfor kan jeg ikke rigtig finde ud af det? Eller, jo det kan jeg vel også godt, men så er der lige nogle, der falder fra, som jeg åbenbart ikke kan holde fingrene fra, når jeg er fuld. Nu var jeg ellers lige blevet så gode venner med et tidligere crush, og havde egentlig fundet ud af, at der ikke var noget mellem os, men så dukker en lille ting op, som hedder alkohol. Det er egentlig ikke fordi jeg har fået følelser for ham, men det var virkelig bare underligt. Meget spontant og egentlig tror jeg ikke, det har ændret meget, men hvorfor får man lige pludselig de lyster, og så endda til en af sine gode venner? Måske er det fordi, jeg tidligere har været helt vild med ham, men det virkede bare alligevel underligt. Ikke fordi det var anderledes end andre, men underligt fordi man bare ikke lige havde regnet med det, og fordi det blev "besluttet" så pludseligt. Jeg gad godt vide, hvordan han har det med det. Om han, som jeg, synes det var da meget sjovt, men at vi skal bare forblive som venner, eller om han vil mere. Hvis det er det andet, ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal reagere, da jeg ikke rigtig føler det samme... lige nu i hvert fald..

3. marts 2013

Jeg tror det er en dum idé, at jeg har så meget tænketid om søndagen. Det er ikke rart, når jeg altid ender med at blive ked af det over et eller andet, som jeg ellers havde kæmpet for at lægge fra mig...

Not much..

Baaaah.. der sker intet lige for tiden... lektier, der burde laves, træning, der burde udøves og penge, der burde opspares.. Men sker det? nææææ...

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave. Burde jo nok lave engelsk aflevering til i morgen, men er det ikke det, man har natten til? Har allermest bare lyst til at sidde og stene for en gangs skyld og skråle løs til Marina and The Diamonds! :D

God søndag derude!


26. februar 2013

Jeg tror jeg har det godt lige nu.... ja, det synes jeg....

24. februar 2013

Funny thing about looks...

Det er sgu sjovt. Når jeg sidder og kigger gamle billeder igennem på Facebook, så kan man godt se en udvikling det sidste års tid. Ikke at jeg overhovedet har ændret udseende udover mit hår er blevet længere, men det er som om, at jeg var kønnere for et år siden. Og så kom jeg i tanke om, at jeg jo også var en del gladere og friskere dér. Måske hænger det virkelig sammen: jo bedre du har det med dig selv, jo mere stråler det igennem i dit ydre. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage. Jeg ville ikke være foruden de oplevelser jeg har haft nu, men ting gik lettere dér. Måske er det bare gymnasieræset og stressen, der har suget alt til sig, men det er da underligt? Hvordan kan noget som mit udseende ændres  på baggrund af mit generelle humør og indstilling? Gid jeg var lige så glad og kønnere som dengang...

Mænd...

.. hvad skal man bruge dem til? Vi kvinder kan jo alligevel snart klare os fint uden. Måske endda bedre. Hvorfor skal det være så kompliceret for dem, at forstå os? Hvorfor kan de ikke fatte den hentydning for 117. gang, og hvorfor er de så fantastiske samtidigt? Og hvad er hele idéen med, at man skal prøve flere af. Jeg har "prøvet" et par stykker, og jeg synes altså ikke der er meget forskel i sidste ende.
Gider jeg egentlig overhovedet uddybe emnet mere? Det er efterhånden godt voldtaget anyway... men kunne der ikke bare for en gangs skyld ske et eller andet, som rent faktisk gav en følelsen af, at det, man var i gang med, var det værd?

22. februar 2013

Confusion.

Det er sgu rart med vinterferie. Jeg har da også både fået en masse tøj og afslapning ud af det...

Har ikke rigtig været så social. Har egentlig ikke haft lyst, hvilket overhovedet ikke ligner mig. Jeg var dog sammen med en fyr igår. En ven, tror jeg. Jeg kan aldrig rigtig finde ud af det. Han er rigtig sød, og jeg tror godt jeg kan lide illusionen af, at kunne lide ham og at være helt ovre min eks, men jeg kan alligevel mærke at jeg ikke helt er der. Jeg er også bange for at få følelser for nogen igen. Det tager så meget tid, og man ender alligevel altid med at være ked af det, so what's the rush? Men han ER rigtig sød, og vi hyggede os. Det virker bare altid som om, at når jeg vil mere, så står han af og omvendt, og i går var det omvendt - og jeg stod af. Lidt flirten var fint, men når det kom for tæt på, trak jeg mig væk. Tøsepige, jeg er. Men sådan er det...
Jeg er bare forvirret. Jeg skal nok finde ud af det en dag, håber jeg...

14. februar 2013

Jeg har virkelig ikke lyst til at leve lige nu....

Hvis man nu går med selvmordstanker, men bare ikke helt tør udføre dem, er det så alligevel nok til at blive indlagt?

13. februar 2013

What if....

Hvad nu hvis jeg ikke vil gøre, som folk råder mig til?

Hvad nu hvis jeg vil leve i min egen imaginære verden, bygget på noget der var, men som jeg er udemærket klar over ikke vil ske?

Hvad nu hvis jeg var ligeglad?

Hvad nu hvis jeg kunne stå stærk en dag, og sige hvordan jeg havde det, og være okay med det, og ikke drukne mig i sorg over... ja, at være sorgfuld?

Hvad nu hvis jeg tror på det bedste, og jeg ikke vil lukke døren helt, fordi jeg er bange for, at sidde alene tilbage i mørket i det rum, jeg har lukket døren til?

Hvad nu hvis....

6. februar 2013

Being sick...

Jeg hader hader hader at være syg! Så sidder man der, og ved ikke om man dør, eller om det bare lige er kroppen, der overreagerer eller tager pis på en. Oveni det, så havde man da også meldt sig til et hold i fitness i mandags, som nu har sørget for, at jeg også har ondt i hele kroppen, når jeg bevæger mig. Så det der med at hoste igennem, ikke? Det kan man ikke.
Jeg klynker, I know, men helt ærligt? Er der noget værre end at føle sig magteløs og svag. Et pludseligt muskelsvigt under aftensmaden i går, forårsagede da også lige, at jeg måtte tørre bordet af, og derefter ligger 15 minutter i fosterstilling, fordi min krop ikke kunne klare det. Hvis det ikke er svagt, så ved jeg ikke hvad.

Ellers fordriver jeg tiden med at kigge på tøj, og indtil videre skal jeg kun af med 3.000, hvis jeg skal have alt det, jeg ønsker mig. Suk. Vintermånederne er bare ikke mig. De er alt for lange, alt for sygdomsfyldte, og alt for deprimerende. Jeg tror jeg vil gå i gang med min dansk kronik, så der i det mindste er en mindre deprimerende faktor i mit liv. Eller også kan det være, jeg går ind og lægger mig igen....

- Anna

3. februar 2013

Life or death.

Jeg kan ikke huske hvilken klog gut det var, som sagde det, men noget med, at man altid har et valg, og det er selvmord. Jeg ville aldrig gå så vidt, men hvordan sikrer man sig, aldrig at blive såret igen? Hvordan sikrer man sig, at man aldrig bliver forelsket igen? Skal man opfinde en lille rustning eller er skjold til sit hjerte, så kun de seje krigere kan komme ind til det, og dermed kun dem, som har fortjent det? Men er der virkelig nogen, der har fortjent det? Og hvad hvis heller bare vil give det væk til en, som slet ikke er værdig nok, men som man bare håber vil leve til at bevise det, så man ikke skal trættes af alle de mange kampe, for bare at føle noget?

Kan det virkelig passe, at kærlighed er liv eller død? Hvis man vil slippe for kærligheden og i stedet bare lære sig selv ordentlig at kende, så er den eneste vej selvmord? For det er det eneste, der lader til at passe i min verden.

Who do we really have to blame?

Jeg ved sgu ikke. Ved ikke rigtig hvad jeg laver. Ved ikke rigtig hvad jeg vil. Den ene dag er det hele på stand-by, men smilet op til ørene. Den anden kan smilet synes tabt for altid, og mens tanker og følelser har frit spil, sidder man bare der. Forvirret. Over hvad? Over hvem? Over sig selv?

27. januar 2013

What if what you thought was your home suddenly feels so strange?

Jeg ved ikke hvad der er med mig. Har allermest lyst til bare at løbe. Langt væk. Til der hvor ingen nogensinde vil finde mig. Gemme mig. Aldrig nogensinde elske nogen igen. Aldrig mere elskes af nogen. Sidde i min egen sorg og drukne i tårer, og håbe på at kulden bare vil sætte ind og sætte en ende på det hele...

Hvorfor skal den lille del af mig gøre så ondt?

Hvorfor?

20. januar 2013

Oh, sweet and yet cruel alcohol....

Så blev alkohol endnu en gang synderen for en meget kort bytur, som endte med rødvin og hvidvin, som ville op igen, og en meeeeget sød taxa-chauffør, som kørte mig hjem, og gav mig servietter, da jeg måtte bruge min (nye!) taske som brækpose, så jeg ikke skulle betale ekstra eller noget for at den stakkels chaufførs taxa ikke skulle straffes for mit overdrevne indtag af vin den aften.

Nå ja, det nye tøj, jeg havde på, kunne heldigvis reddes, men hvad så med det faktum, at man havde udset sig en scoring den aften, som endte med at holde ens hår i stedet og ringe efter både mine forældre og taxaen. Så kan det vel være lige meget, hvor meget man ellers havde holdt i hånden og om hinanden den aften, når sådan noget sker. Det eneste der stadig kan tyde på chancer, er, at han, da jeg var kommet hjem, ringede til mine forældre igen, for at høre om jeg var okay, og det samme til mig dagen efter. Det er egentlig ikke fordi, jeg leder efter noget langtidsvarende lige nu, men det er meget rart at være halvt oppe på hesten igen, selvom de mange bump, der kommer af at ride videre sådan, kan være tæt på at kaste mig af igen til tider.

Så er endnu en ven åbenbart blevet træt af mig.. Jeg ved ikke hvad jeg gør, men folk kan åbenbart ikke holde mig ud i lang tid, og det er sjovt nok især dem, jeg ellers har været ret tætte med. Undskyldningen er dog for latterlig. Jeg er for negativ om mig selv, men samtidig har jeg for meget selvtillid og er for egoistisk. IHH ALTSÅ! Hvad fanden skal jeg gøre ved det? Det udligner jo lidt sig selv, så jeg gad egnetlig godt lige vide, hvad det rigtige problem er. Er jeg bare sådan en, man har lyst til at holde sig langt væk fra, når man lige ellers er blevet tæt med mig? Hvad er det jeg gør, og kunne jeg i så fald lade være, for jeg tror snart ikke jeg kan klare flere break-ups, med folk jeg elsker?

- Anna