Har arbejdet min triste røv i laser de sidste par dage, for nu at kunne nyde 3 hele dage uden arbejde, men med al for meget mad, kage og julespiritus, så jeg senere kan brokke mig over min 12 kg for store krop (ifølge mig selv og nogle tests i en meget deprimerende idrætstime.)
Så blev det endelig jul, I morgen altså. Jeg tror jeg glæder mig. Måske mest bare til al den lækre mad og undskyldningen for at bare æde for meget. Måske mest til gaverne, men om det er fordi jeg gerne vil have det sorte par stilletter eller om det er fordi jeg glæder mig til at bytte ting, til noget jeg gerne vil have, er jeg ikke sikker på. Begge dele tror jeg. Og så sove lææænge! Det har jeg endnu ikke fået gjort pga. jobbet. Jeg havde i forvejen stress, men hvis jeg skal forsætte min ellers så materialistiske livsstil, så er det en nødvendighed. 6-7000 er heller ikke dårligt for 1½ måneds hårdt slid med sure kunder, der mener det er min skyld, og selvfølgelig ikke hovedkontoret, som har lavet den regel, jeg ellers så fint håndhæver. Jeg er træt. Virkelig. Bare træt. Men hvem kan sov,e når mor står med dessert, juletræet skal pyntes og det er første aften, man sådan rigtig kan nyde.
Det mest triste af det hele er, at jeg kun har arbejde og min eks på hjernen. Arbejde, fordi jeg ikke laver andet, og min eks, fordi det er det jeg slet ikke kan lave. Jeg savner ham godt nok meget. Skrev med en af mine venner den anden aften, som forklarede mig, at han det nok bare var det bedste for ham, siden at han havde det bedre nu. Nu er jeg et ret egoistisk menneske, så og hvad så? Hvorfor skal det gå ud over mig? Hvorfor skal jeg have det af helvedes til med mig selv, fordi det gør ham gladere?
"I love you, but I love me more...." - Samantha Jones, Sex and the City. Alligevel ville jeg gøre alt for at få ham tilbage. Måske skulle jeg bare vente til det rent faktisk går op for mig, at han aldrig rigtig var min fuldtidskæreste, og at jeg sagtens kan klare mig selv uden. Jeg mangler bare den der bekræftelse af en fantastisk fyr rent faktisk kunne holde af mig. Nu er mit billede at det spoleret, fordi det åbenbart viser sig, at den fyr også nemt kan undvære mig. Jeg haaaaaader bare nogle ting, altså!
Nu vil jeg gå ind og halvsove videre til den ellers så klassiske "Alene Hjemme". Glædelig Lille Juleaften alle sammen!
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar