Jeg er færdig. Helt færdig med mad for i år. Har nu stoppe det ned de sidste par dage, og bukserne er ikke ligefrem blevet løsere. Nøj, hvor har jeg spist alt for meget mad, og til hvilken nytte? Ingen, for jeg skal alligevel ud og af med det hele efter nytår, så jeg måske i det mindste kan få lidt af selvværdet tilbage efter en hård og deprimerende december-måned.
Så sidder jeg der til den årlige familiejulefrokost. Single igen. Sjovt nok lige det år, hvor alle, der ellers plejer at være singler, får enten kæreste på eller er blevet gravide (kun min kusine er dog blevet det), og så kan jeg rigtig sidde der og føle mig udenfor. De kan jo selvfølgelig ikke gøre for det, og det er da fantastisk, at min fars kusine, som ellers har været single i det meste af den tid jeg har kendt hende, endelig har fået en kæreste og endda skal flytte sammen med ham. Det giver måske en smule håb til os andre.
Det er egentlig heller ikke fordi jeg ikke kan score. Jeg tror næsten allerede jeg har tre sikre nytårsscoringer ved hånden, men det er jo kun fordi jeg ikke er ovre min eks endnu, at det ikke tiltaler mig. To af de tre er endda tidligere crush, så er det ikke bare typisk? Dengang man var frisk var de ikke, og selvom man nu er single og de er klar, så er man alligevel ikke helt så frisk. Det er også bare svært at skulle nøjes med noget, som i ens hoved er næstbedst, fordi min eks virkede som en, jeg kunne have brugt så meget længere tid af mit liv på. Men på den anden side, så havde det jo så været sværere at skulle sige farvel. Juhu, hvor er jeg heldig for det *lettere ironisk tone tilføjes her*...
Jeg klager konstant over noget her i tilværelsen for tiden. Jeg er evigt træt og har konstant ondt i ryggen eller hovedet. Jeg burde motionere både for sundheden og humørets skyld, men får aldrig taget mig sammen. Jeg er blevet svag. Jeg håber dog stadig at det gavekort til fitnesscenteret, som jeg fik i julegave, kan opmuntre mig lidt til at komme i gang. Mest for humøret, for nu synes jeg den vinterdepression har trukket nok af dårlige følger med sig.
Ja, humøret går op og ned. Nærmest konstant, desværre. Jeg hader nogen gange, at ting bare ikke kan gå lidt efter mig hoved. Og desuden fandt jeg den anden dag ud af, at jeg faktisk ikke har haft noget med en fyr i mere end 5 måneder. Selv ikke med ham, som det slet ikke lod at være problemer med. Jeg havde bare sådan håbet at når det var så perfekt og romantisk en fyr, som også altid havde ønsket sig en kæreste, og følt det manglede i hans liv, så havde jeg bare troet (og håbet), at jeg rent faktisk kunne give mig fuldt hen uden at blive såret på denne her måde i den nærmere fremtid. Men stress kan åbenbart ændre meget. Alt for meget.
Nå, men jeg tror bare jeg vil sidde her og hygge i min dejlige trøje, som jeg fik i julegave og lave et eller andet, som lige kan få hunøret lidt op en gang.
Er den ikke fed? http://www.asos.com/pgeproduct.aspx?iid=2743410
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar