Så skete det sgu. Jeg blev single igen. Efter 5 fantastiske måneder, som jeg egentlig aldrig så som ikke værende fantastiske. Ikke en eneste dag. For fanden hvor gør det ondt at skulle give slip. Bare sådan lige. Men det var dog alligevel lidt en fælles beslutning. Der er bare SÅ mange minder forbundet med det. Den bedste del af mit liv indtil videre - nu taget fra mig.
Det er egentlig sjovt. Jeg skrev ovenstående(inklusiv overskriften) i onsdags, men kunne ikke forsætte pga. for mange følelser, der endnu ikke var til at kontrollere. Nu er der gået 5 dage siden bruddet og følelserne er stadig splittet, selvfølgelig, men alligevel har de sidste par dage været fantastiske. Jeg har på en måde nydt det. Nydt de små ting. Fokuseret på mig selv. På de bedste venner og mennesker omkring mig. På tøj og make-up (tøset, I know). På det jeg elsker allermest, som blot har været tilsidesat for en kæreste. Nu hvor han ikke er der mere, så kom alt det andet pludselig bare naturligt tilbage, som da den tid var allerbedst.
Det er på en måde en underlig følelse. Savnet af ham er der selvfølgelig - den slags tager jo tid, men jeg har faktisk ellers ikke skænket det så meget en tanke. Hvis det er dukket op, har det selvfølgelig bragt sorg med sig om, at det nu er helt ovre, men jeg har på en måde skyldfølelse over ikke at være mere knust. Var det måske slet ikke så meget kærlighed, som det bare var tryghed, der til sidst holdt fast? Jeg er ærligt talt i tvivl, men jeg tror egentlig heller ikke jeg vil vide det, for ikke at spolere det billede jeg har af det hele nu. Der er ingen had. Ingen vinder, ingen taber. Enighed om, at det bare ikke skulle være mere, af så mange forskellige faktorer fra begge sider, så det var tydeligvis for det bedste. Især nu hvor jeg ser, hvordan det allerede har påvirket mig positivt. Er det underligt, at jeg har det sådan så kort tid efter?
Jeg så ham faktisk igår. Vi var til en 18 års med vores bedste ven, og selvom jeg frygtede at se ham så kort tid efter, så blev jeg endnu en gang overrasket over mine følelser. I starten snakkede vi ikke, men så fik man lidt indenbords og pludselig kunne vi godt bare snakke lidt osv. Det var for mig overhovedet ikke akavet. Selvfølgelig kunne jeg godt ærge mig over, at jeg ikke er sammen med ham mere, når nu han er så fandens flot, men ellers var der ikke den der trang til at holde ham i hånden eller kysse med ham. Selvom jeg i tirsdags sagde, at vi nok ikke kunne bare være venner, fordi jeg skulle over det, så er det nok ikke helt tilfældet alligevel. Selvfølgelig skal vi ikke sidde og se film sammen og stene, men vi behøver overhovedet heller ikke at ignorere hinanden. Det er virkelig rart.
Ellers tror jeg sgu ikke der sker såååå meget for tiden. Standpunktskarakterer = lort! Fritid fra arbejde = ingen! Jeg har nu ca. 3-4 dage fri fra arbejde året ud udover helligdage. Jeg glæder mig til januar, løn og udsalg! Og dog lidt til juleaften. Der er ikke længe til nu! Jeg glæder mig dog nok mest til gaverne, men hey! Julestemning er julestemning, right?
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar