For det første har jeg fået en sang på hjernen lige siden jeg hørte den igår og den hedder "I Knew You Were Trouble" og er af Taylor Swift. Jeg ved ikke hvorfor jeg har synes det er pinligt at kunne lide Taylor Swift indtil mine drengevenner ligesom kunne stå frem med det og sige de synes hun var ret sej (mest lækker, men stadig...) Jeg har altid set det som lidt lillepige-agtigt og fimset, men helt ærligt - I LOVE HER! eller... hendes sange i hvert fald ♥
Men jeg advarer! Det er en ørehænger ;)
Så er der hormoner i luften igen, og ikke den romantiske, forelskelsesagtige, desværre. Jeg gik så vidt til at overveje at smutte fra min kæreste, fordi jeg ikke følte jeg fik nok fra ham af følelser og kærlighed, men da jeg så hurtigt besøgte hans klasses støttefest (til studietur) var han "all-over" og bekymrede sig hele tiden om hvor jeg var og jeg kan jo ikke stå for ham. Jeg elsker ham virklelig, og så var det jeg indså at grunden til at jeg nok føler sådan er at vi ikk ses mere end 1 gang om ugen, fordi der simpelthen ikke er tid til mere. Jeg kan nogle gange føle jeg slet ikke har en kæreste udover når jeg er sammen med ham, fordi han er vildt dårlig til at skrive osv., men jeg ved jo han elsker mig og bare har travlt pga. gymnasiet, så burde jeg være sur og ked over det eller bare lade det ligge og nyde den tid jeg så har med ham? Den eneste grund til min nedtur, er jo at je bare vil bruge mere tid med ham, selvom jeg ved det ikke er muligt, så det er nok bare mig... Men vi er helt klart ikke på vej eller klar til at gå fra hinanden endnu, men jeg er dog en forfærdelig person for at have tænkt det......
Nu kalder den der tyskaflevering altså lidt for meget, så det bliver alt for nu ♥
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar