29. oktober 2012

Just random thoughts in the autumn..

Jeg burde nok lægge mig i min seng her snart, hvis jeg nogensinde skal vænne mig til en fornuftig døgnrytme her efter efterårsferie, AT-uge og skiftet til vintertid. Jeg er træææææt! Og ikke engang bare sådan træt-træt, men træt, udmattet, skoletræt, alt-muligt-træt. Jeg har ingen motivation til noget. Snakkede med min veninde tidligere om sabbatår og at jeg bare kunne begynde og glæde mig, men 1½ år er altså også et godt stykke tid at vente, og spørgsmålet er om jeg kan klare det.

Jeg er lidt i mit pessimistise hjørne i dag, idet jeg ikke har lavet en skid og har at se alle de her: http://www.frividen.dk/default.aspx?catid=efe0c749-68f5-4665-9f91-161729a62fb2&tabid=67 plus 117 andre lektier for. De er så nogenlunde skimmet og det tog egentlig ikke forfærdelig lang tid, men hvrofor er det så at lektier bare skal suge al energi ud af kroppen bare ved tanken? Hvorfor hjernevasker de os ikke allerede i folkeskolen til at lektier er en god ting og lærer os at se positivt på det? I need that...

Så har man fået tjener-tjans til en 50 års. 150 kr. i timen lige ned i mors lomme - se DET er positivt. Verden er blevet for materiel, men jeg er selv forfærdelig til at give slip på penge, når det kommer til alt andet end tøj, sko, mad, osv... Jeg vil jo egentlig gerne kunne give slip og sige det ikke betød noget, men så får man ligesom bare aldrig NOGENSINDE den der lækre kjole fra ASOS. Sørgeligt, I know, men man bliver afhængig af ting på den måde. Eller jeg gør, men hvis det så bare var mig ville der jo ikke være noget problem. Men det er ikke kun mig...

Altså efterårsferien var hyggelig nok, men kender I ikke det, når man ikke rigtig får nydt al den tid man havde havde planlagt man skulle nyde, fordi man havde planlagt for meget? Det beskriver meget godt min. Var sammen med min kæreste, på job, i Fields med mutti og så job igen. Nogle ville nok sige jeg arbejdede for meget i forhold til jeg har haft stress (hvilket også går lidt bedre), men jeg kan sgu skidegodt lide at være der, og så er det lidt en federe undskyldning for ikke at lave lektier end at sige man bare lå og stenede "Venner" på sofaen hele eftermiddagen...

Det var sådan lidt en underlig, hurtig update. Følg min blog for flere (VIRKELIG) random updates!

Bye guys!

21. oktober 2012

Reach high, for stars lie hidden in your soul. Dream deep, for every dream precedes the goal.

Det der når eftersferien er slut og man stadig sidder og kæmper med den kemi-rapport, man skulle have afleveret sidste fredag. Jeg giver skylden på stress overfor min lærer, så må vi håbe det er nok til at hun i det mindste ikke giver 100 % fravær for den.

Det er ikke en gang fordi jeg kæmper, men fordi jeg lider af det jeg kalder overspringshandlingssyndromet, hvilket lidt ligger i ordet hvad drejer sig om, og det er bare en dårlig undskyldning. Man vil jo meget hellere bare ligge sammen med sine venner eller sin kæreste og dø af grin over ingenting. Eller snakke om den mest urealistiske fremtid, hvor min veninde får femten små mulatte unger, mens jeg bor i skuret ved siden af og udlever min drøm, som jeg ikke har endnu.

Det er sjovt, så meget man drømmer om fremtiden og forestiller sig hvordan den skal være, men i virkeligheden er alt præget af tilfældigheder og held, og én lille ting, kan være det, der gør, at vi ikke når vores mål, men det er sjove er så, at vi aldrig ville opdage, fordi vi ikke ved hvor vi ender før vi er der. Ja, nu blev det filosofisk...

Det er jo ikke fordi jeg ikke har nydt ferien, jeg har bare for mange luksusvaner, så når den har stået på shopping en hel dag og gratis massage en anden dag, så er det svært at vende tilbage til hverdagen med de samme bukser i en hel uge, selvom der er spildt kaffe på dem, og havregrød og rugbrødsmadder. Hvorfor er det man automatisk føler at hverdagen er kedelig, bare fordi man ved der findes noget bedre? Burde man ikke kunne lære at sætte pris på det man har og bare tage tingene når det kommer i stedet for at drømme sig væk til en bedre og fremtidig verden, som er svært urealistisk. *suk*

Jeg drømmer for tit om min første egen lejlighed og hvordan det vil være og alt for meget om indretningen, men jeg kan ikke lade være, fordi det er lige om hjørnet, og det er det ultimative spring fra barn til voksen, og jeg føler nu, at jeg er alt for klar til det hele. Jeg vil have mit helt eget, så jeg også kan være helt min egen. Just living my own quiet dream.

Alt for nu.