24. september 2012

True love is like boomerang; it always comes towards you and doesn’t care about others..

Jeg ved det godt. Der er gået aaalt for lang tid siden sidste indlæg. Jeg har egentlig ikke travlt. Dog er der sket meget. Det vil være svært at gøre en kort opsummering, men forsøges skal der.

Først - BIG NEWS FLASH! - så har jeg fået mig en kæreste! Og ovenikøbet en rigtig dejlig, romantisk én af slagsen. Vi mødtes en gang i maj, da vi var i København med nogle fælles venner, og tøsen her var selvfølgelig klar over, at ham måtte hun bare få scoret. Det blev så til lidt mere end bare en "scoring", da vi var lidt på date osv. - sådan noget rigtigt pladderromantisk noget, hvor den ellers så fattige knægt betaler for middagen.
Det var ret utroligt, hvor lidt jeg kunne indse, at han faktisk også var vild med mig. Min erfaring med drenge sagde mig ligesom at jeg egentlig burde holde mig langt væk og gå i kloster eller sådan noget i stedet. Nu er der jo bare det med os piger, at lige meget hvor mange gange vi bliver såret og hvor ondt det gør, så kan vi ikke lade være med at have et lille håb på, at den næste bliver anderledes, så sevfølgelig gav jeg ham en chance, og så kom det af sig selv. Alle de crushes man har haft og kæmpet for længe, og så kommer den ægte vare i løbet af to måneder. Det er da lidt ironisk...
Så vi har været sammen i godt og vel 2½ måned nu, og jeg er stadig nyforelsket, hver gang jeg ser ham. Der er simpelthen ingenting bedre i verden end at vide, at den person som du går og drømmer om 24/7 har det på samme måde med dig. Så fuck nu, om jeg har humørsvingninger konstant, som gør at jeg tvivler på det hele - det skal bare nydes, mens det er der. Basta!

Det sjove ved at sige, at man lige vil opdatere på sit liv, er, at det oftest kommer til at lyde som om, der er sket meget, men i virkeligheden er ovenstående det eneste jeg kan komme på. Så spændende er mit liv nu heller ikke. 2.g. på STX har nu overtaget mit liv med lektier, afleveringer, mangel på søvn og alt det der hører til. Der kan jeg så nævne, at jeg efter jul skiftede gymnasie, og grunden? De kunne ikke oprette hverken min 1. eller 2. prioritet af studieretning, og så kunne de ikke gøre andet for mig - så skred jeg så. Heldigvis havde mit andet drømmegymnasie en ledig plads i klassen med min 1. prioritet af studieretning. Det var jo lykken. Udover man må slå sig lidt til tåls med alkoholikervenner (kun næsten), når man pludselig er "en af drengene", er så en anden side af sagen. Jeg har dog fået flere gode venner og veninder siden der, og det er nu ligeså godt som det forrige, men selve princippet i det at flytte, er da lidt nedern....

Humørsvingninger er næsten også blevet en del af min hverdag - om det er mangel på overskud eller en overdosis af hormoner via p-piller vides ikke, men jeg har mine tudeture en gang om ugen. Fx igår lå jeg i min seng og skrev med min kæreste (føles stadig lidt vildt at sige!), og så begynder jeg at flæbe over at han er alt for sød - what the..? Det er på de underligste tidspunkter, og jeg skal især holde mig fra alkohol, som rødvin, for det er kun et fremprovokerende middel. Er jeg den eneste, som har det sådan? Følelsen af at vide, at jeg har mennesker omkring mig, som elsker sig, men så alligevel blive trist uden grund eller føle sig ensom på trods af det?

Det var nok alt for nu. Jeg skal prøve at opdatere noget mere i fremtiden - c'ya!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar