6. september 2011

The difference between genius and stupidity is that genius has its limits..

Så er jeg allerede tilbage igen og nu med endnu flere dumheder.. eller i hvert fald en:

I fredags var jeg til fest med min klasse, og som nok er rimelig indlysende, så drak jeg mig godt og grundigt rundt på gulvet. Jeg kyssede med 6 fra klassen, 3 piger og 3 drenge, og fik kysset lidt ekstra med en af dem, som jeg også kom til at lave noget med, og jeg husker ikke helt hvordan vi kom igang, men lige pludselig lå vi bare og havde sex. Og det var altså ikke ham jeg godt kunne lide lidt fra min klasse. Det var klassens mest snaksaglige, heldigvis mest flinke og desværre ikke ligesom en gud af udseende. Det skal lige siges, at det var min første gang, og at jeg måtte en tur på apoteket efter en fortrydelsespille dagen efter (ja, det var dumt). Det er egentlig ikke fordi jeg sådan rigtig fortrød, for det var fint nok og gjorde ikke ondt osv, men mandagen efter..

Man dukker op i skolen, alle smiler lidt ved synet af en, og så begynder det ellers: "Hva skete der lige mellem dig og .........?" Jeg tror jeg fik det spørgsmål 1000 gange, den dag, og de kendte jo alligevel alle sammen det hele, fordi vi var blevet lidt busted i det, så alle sagde det jo bare videre. Jeg kunne ikke få mig selv til at se på ham, jeg havde gjort det med, men fik skrevet på med ham på facebook og over sms om, at vi skulle prøve at gøre det så lidt akavet som muligt, og det gik da også fint nok idag. Vi snakkede ikke helt som normalt i skolen, men da vi efter skole tog på café med en fælles veninde, fik vi snakket det lidt igennem og joket med det. Han havde sagt, at det hele ville blive lidt nemmere, hvis jeg så lidt humoristisk på det, og jo det var da meget sjovt med "de unge mødre"-vitserne osv., men da vi snakkede om at han overhovedet ikke kunne huske noget fra selve "akten", så fik jeg en eller anden følelse af, at jeg så bare var en kæmpe upser og han måske fortrød. Jeg har godt nok spurgt ham om, han gjorde, hvor han svarede nej, men det føltes stadig lidt sådan, og det var bare ikke fedt, når det var min første gang.. Jeg ved ikke hvordan jeg havde forestillet mig han ville have haft det med det, men jeg havde da ikke troet han ikke kunne huske noget som helst. Godt nok var han også mega fuld, men.. ja.. Jeg havde bare ikke lige forestillet mig det skulle være sådan. Er det bare mig, der synes det er virkelig irriterende og fair at føle sig misbrugt, selvom jeg jo faktisk også gerne ville på det tidspunkt?

Det er så mærkeligt at tænke på man ikke er jomfru mere. Kan ikke finde ud af om jeg burde juble eller græde, eller om jeg måske bare skulle lade det være som det er. Tror jeg, jeg gør. Lige nu vil jeg bare gøre alt for at få alt til at virke så normalt som muligt, så det ikke er akavet på nogen måde..

♥ ♥ ♥