Det er ved at være et rigtig godt stykke tid siden, men jeg skal prøve at forklare alt så godt som muligt. Sidst jeg skrev var jo omkring festivallen og about that, så mødte jeg om søndagen en sød 18 årig fyr, som jeg fik kysset med, og vi skrev så sammen lidt inden jeg tog på ferie, og efter og han skrive stadig i ny og næ, hvilket jeg tager som et godt tegn, når det altid (og for real, ALTID!) var mig, der skulle skrive til ham. De eneste hager ved det er at han er lavere end mig og bor på Fyn -.- .. Hvor nedern kan det lige blive? Han virker så perfekt til mig, og så skal han lige bo så langt væk! Typisk mit held.. Vi snakker dog hele tiden om snart at mødes, så det skal forhåbentlig nok lykkes en dag.
Som I så nok kan høre, så er alt det med (den nu tidligere) the one. Han har forresten også fået en kæreste, og jeg kan ikke lade være med at synes det er lidt sødt, når jeg ser hans profilbillede på facebook, hvor de begge er på ♥ Så det var den del af mit liv, der nu er 100% overstået, hvis nu der skulle have været nogen tvivl..
Så er jeg startet på gymnasiet, og det er da bare for skønt. Da jeg startede i klassen tænkte jeg "Okay, er det bare det?", men når man først lærer folk at kende (og har været fulde med dem), så er de alle sammen rigtig søde og nogle dejlige mennesker. Der er dog den ulempe, at jeg måske er faldet for en af drengene. Han virker slet ikke som min type til at starte med, men han har bare et eller andet, som siger klik. Men det er ligesom noget, jeg har måtte lægge lidt fra mig, da jeg de sidste par fredage har drukket mig lidt for meget i hegnet og er kommet itl at overflirte lidt og virke for desperat, så nu har jeg besluttet mig for at fokusere på min festival-flirt og så bare prøve at blive gode venner med ham i stedet. Det har indtil videre fungeret ret godt, så det regner jeg med at forsætte med. Selvom det er MEGET svært, for han er SÅ lækker OG sød!
Apropos det med at drikke sig fuld, så har jeg allerede dummet mig godt og grundigt foran alle mine klassekammerater. Det startede alt sammen med, at alle 1.G.'er tog i parken for at drikke og hygge, og det endte så med, at jeg lå 2 timer med hovedet i græsset efter at have brækket mig, og måtte derfor hentes af min mor. Dårlig start, men jeg kom lidt op på hesten igen, da en fra mit arbejde sagde, at jeg så bare var blevet stemplet som "awesome-party-girl", og den titel kan jeg egentlig godt leve med. Og ganske rigtigt faktisk. Alle synes jeg var megasød og underholdende, så det har ligesom brudt isen, så jeg nu næsten kan snakke med alle i klassen. Nogle gange kan det godt betale sig at være klodset.
Alt i alt, synes jeg faktisk mit liv virker som om det er på vej i den rigtige retning, på trods af dage med tårer pga. stress og mangel på søvn... og så HADER jeg at være til frisøren, for enten bliver klipningen eller farven bare ikke lige helt, som jeg vil have den, og idag er det så farvningen, der ikke ligefrem blev den blonde jeg havde ønsket mig, men min helt egen gul-rødlige. På den positive side, ser alle de nye mennesker mig jo så som den jeg virkelig er, og så må blondine-drømmen lige forblive en drøm indtil videre.. Jeg skal bare huske at være glad for at være den jeg er, for hvem fanden kan jeg ellers være? Præcis, ingen! God livsfilosofi!
Jeg tror det var dækkende med update for nu, men bare rolig, jeg skal nok skrive oftere, som de forskellige ting udvikler sig. Nu er det muffins-til-klassen-bage-tid! Et godt råd: Luk ned for facebook i samme øjeblik læreren nærmer sig bare lidt!
♥ ♥ ♥ ♥ ♥