26. juni 2011

There is something curiously boring about somebody else's happiness...

Kedeligt, kedeligt, kedeligt... Sommerferien er i gang, men alt jeg laver er at arbejde og kede mig. Selvom jeg har fået en HTC Wildfire S og har leget lidt med den siden i går, så er den også blevet lidt kedelig, fordi jeg ikke lige kan finde ud af det hele. Der sker ingenting på facebook, kun lige min bedste veninde gider lave lidt sjov, ellers er der bare dødt! Ingen ringer eller smser til mig for at høre om jeg kan være sammen, ingen savner mig.. HVA SKER DER MED VERDEN? Er jeg bare kedelig og ikke til at være sammen med efter folkeskolen er færdig? For så ville jeg da gerne have det at vide af de mennesker, der synes det, så jeg ikke skal spilde mere tid på dem. Nu er der fx oss snart Roskilde Festival, men jeg glæder mig ikke engang. Jeg skal arbejde på de mest lortede tidspunkter, og ved ikke engang om jeg har nogen at gå rundt sammen med. Min anden bedste veninde valgte jobbet frem for festivallen, så det sætter ligesom mig i den situation, at jeg skal være prøve at mase mig ind hos de veninder, som ikke virker så glade for at kendes ved mig, når vi er i offentligheden, altså blandt de mennesker, der ER noget.. Har jeg gjort noget galt eller går ting bare automatisk ned af bakke for tiden? Det er virkelig noget øv alt sammen..

♥ ♥ ♥

25. juni 2011

What time is it? - SUMMERTIME!

Så er jeg tilbage - nu 100% færdig med folkeskolen og klar til sommerferie!

Og hvordan er ferien så gået indtil videre? Jeg har været sammen med mine veninder, min familie og kedet mig.. Ikke lige den sommer jeg drømte om, men jeg håber stærkt på den bliver bedre, når Roskilde Festivallen starter. Jeg skal bare lige på arbejde søndag, mandag, tirsdag og onsdag inden.. Og så skal jeg jo også lige arbejde på festivallen, så jeg har faktisk førstt helt fri på næste søndag.. *suk*..

Dimissionen gik ellers fint nok. Vi sad hele den første halve time og kedede os lidt, fordi der bare var ligegyldige sange og tale fra skooleinspektøren, som egentlig kun ævlede om alt hvad der var sket i løbet af året i samfundet, altså intet specielt om os. Nu kan jeg ikke huske om jeg har nævnt det, men jeg var en af de fire elever, som skulle holde tale. Jeg var selvfølgelig nervøs ved tanken, men tænkte at jeg nok skulle klare den - indtil jeg sad der! Da de to fra parallelklassen blev kaldt op til at holde tale, kunne jeg godt mærke sommefuglene brede sig i maven, mærke at jeg begyndte at ryste. Det papir, min tale stod på, begyndte også at larme, fordi jeg rystede så meget, så to drenge af min klasse spurgte om jeg var klar til at holde tale. Jeg smilede nervøst og rystede videre. Da jeg var blevet placeret ved siden klassen bitch og the one, valgte jeg mest at henvende mig til bitchen. Hun har sine søde sider, når det endelig gælder, så hun kæmpede for at få mig mindre op at køre. Med et håndtegn og en højldt hvisken, fik jeg hentydet til min veninde, som også skulle holde tale, at jeg var først, men idet jeg rejste mig, råbte vores lærer min venindes navn, hvilket gjorde hele situationen pinlig og jeg satte mig stille ned igen. Da det så blev min tur, og jef fik rejst mig endnu en gang, kunne jeg dårligt nok mærke mine ben, men på en eller anden måde førte de mig op til tale-dimsen. Jeg lagde mine papirer og begyndte at tale, som jeg havde øvet mig. Jeg kan ikke huske om jeg snakkede langsomt, som jeg havde fået at vide jeg skulle, men det gik vist meget godt, for alle roste mig til skyerne bagefter. Og jeg fik endda at vide af min lærer, at han synes jeg var den bedste måde at slutte af på. Så blir man da lidt stolt ;)

Nå, men bagefter da jeg fik sat mig ned og det hele var overstået, så skulle det jo lige ødelægges. The one skulle lige spørge "var du nervøs?", hvilket bare fik mig til at kigge på ham, som om han var fatsvag og give et svar i samme genre. Han sagde bare "nååårrh" (som når man har ondt af nogen) og begyndte at nusse mig på armen. Jeg havde allermest lyst til at stikke albuen i maven på ham, men kiggede i stedet bare på ham med en "helt ærligt!-attitude, og han stoppede. Jeg ved han kun mener det venskabeligt, men jeg vil helst gerne bare have, han lader helt være. Jeg fik at vide af en veninde, at en af drengene fra hendes klasse, havde sagt at han var en lort overfor mig, for alt hvad han nogensinde ville have af mig, var sex. Det hjalp lidt i min proces med at komme over ham, og han er næsten glemt nu. Til gengæld ved jeg nu ikke hvad og hvem jeg skal tage mig til. Min bedsteven, som var vild med mig, dater en af mine veninders veninde, så han er ligeglad med mig nu, og gider ikke engang svare på mine sms'er. Min stalker skrev lidt til mig i tirsdags, men har ikke rigtig ville skrive siden. Jeg prøvede fx lige at skrive til ham over chatten på facebook, men han loggede kort tid efter af. Jeg er nu ganske almindelig kedelig og uelskelig igen.. Og jeg ved sgu ikke engang hvad jeg har gjort galt?! Jeg blev også lidt droppet af to af mine veninder efter dimissionen, fordi der var en der holdt fest, og en anden veninde og jeg ville gerne med, men så siger de to, at de ikke rigtig ved om de gider, så vi tager bare hjem, men så finder jeg så ud af, at de alligevel er taget afsted uden os! Det pisser mig for sygt af! For det første virker de fuldstændigt ligeglade med os og for det andet synes jeg det er komplet latterligt! Undskyldningen var, at vi nok ikke var inviteret, men fordi de var gode venner med hende der holdt festen, måtte de godt. Altså, jeg gik i klasse med hende!!! GRRR! Den kommer de til at høre mere til!

Nå, men det var lidt om mit liv for tiden. Som I måske kan høre, er jeg ikke i det allerbedste humør for tiden, men skal dog have ny mobil og mor-datter-hygge-dag i dag, så jeg håber det hjælper lidt på humøret...

♥ ♥ ♥

19. juni 2011

....

Har btw fået et brev fra gymnasiet med klasse; 30 personer, kun 12 drenge (som er nørder!! (ifølge facebook)), vi skal i skoven 1. dag OG sove der :(
Jeg vil ikke sove blandt kryb og nørder.. :'(

The more studying you did for the exam, the less sure you are as to which answer they want...

Long time, no see... or what you say..

Så er der sgu gået et stykke tid siden sidst. Jeg ved sgu ikk helt hvor jeg skal starte, for der er sket så meget. Det er måske meget godt at starte med at fortælle, at jeg har fået 7 i fysik, 12 i engelsk og 12 i tysk, og nu gruer min sidste eksamen på tirsdag i dansk.. Ikke fordi jeg er nervøs, der er bare et KÆMPE pres, fordi jeg ved folk regner med jeg får minimum 10... Egentlig burde jeg læse lige nu, men efter min overraskende gode karakter i tysk, så er jeg ligesom stået lidt af på den med hensyn til eksamenslæsningen. Det er oss bare sværere denne her gang, for alle de andre gange har jeg vidst hvad jeg skulle op i, denne her gang har jeg ingen tekster at læse, som jeg kan komme op i. Jeg er en smule på skideren.. eller.. Min lærer har sendt os en besked på Elevintra med det væsentlige, så det er til at overskue, og jeg har endda lavet en mappe til mig selv, hvor hvert emne er samlet, så egentlig er det bare lige til at gå til, men jeg er bare så nervøs. At man skal sidde 40 minutter og være nervøs oppe på skolen SAMTIDIG med at man skal forberede det, man skal ind og bedømmes for!!! Jeg er seriously bange...

Udover eksamens-grueriet, så har der været ne masse andet at tage sig af. Faktisk så meget, at jeg ikke engang kan huske det hele. Der har altid lige være noget at lave, tænke på, bekymre sig om eller noget helt fjerde.. Der er dog nogle ting, jeg kan nævne: Mr. Brobygning har en kæreste :( og the one er et svin! Det første er der ikke så meget at gøre ved, så han er mere eller mindre droppet, men det andet har en lille historie bag: Jeg var til fødselsdag hos to af mine venner, som er kærester, men da jeg først lige skulle til min mosters 50 års, så kom jeg først klokken halv 1. Det var ikke fordi det gjorde noget, for mine veninder havde i mellemtiden drukket the one så fuld, at han rent faktisk gad mig. Nå, men det hele startede da jeg skulle kramme ham hej. Det virkede som et helt almindeligt kram, indtil jeg trak mig lidt tilbage og han begynde at læne læberne mod mig, som om han ville kysse mig, men da jeg var på vej væk, blev det ikke til noget. Nu tænker I sikkert at det bare kunne have været et tilflælde, men jeg tror ikke vores munde var længere end 1 cm fra hinanden, og sådan er det altså ikke efter et almindeligt kram. Nå, men det gik jeg så og ærgede mig over et stykke tid den aften, indtil jeg fik snakket lidt med ham. Eller egentlig var det nogle piger, jeg ikke havde mødt før, jeg ville snakke med, men han brød hele tiden ind eller stirrede på mig mens jeg snakkede. Det endte med at vi fjollede lidt ved, at jeg prøvede at skubbe ham væk, men at han så kom tilbage. Derudover snakkede vi lidt mere og vi havde det faktisk hyggeligt nok, selvom vi ikke kyssede. Men så... Senere hen på aftenen blev han mere ædru og mere bare som han plejer at være. Altså, han var sød nok, men virkede ikke helt vildt interesseret, som om han prøvede at skjule det eller virkelig ikke kunne. Det var selvfølgelig noget, der gjorde mig lidt trist, så jeg prøvede at snakke med en af de andre drenge om, hvordan jeg nogensinde skulle få kysset ham. Jeg fik det råd, at hvis vi ikke fik kysset inden aftenen var slut, så skulle jeg bare prøve at kysse ham farvel, når jeg krammede ham. Det endte med at det sidste var den eneste mulighed. Han kom hen for at kramme mig farvel, jeg spurgte om han skulle med til Afterparty, han sagde nej,  ergo sagde jeg, at jeg så lige blev nødt til at gøre noget og kyssede ham så. Men ikke på munden. Han fik lidt vendt kinden til og spurgte bare "Blev du virkelig nødt til det?" og gik. Forvirret og vred gik jeg lidt rundt indtil jeg ville se om jeg kunne fange ham, inden han nåede for langt. Jeg kaldte på ham og sagde, jeg lige skulle sige noget til ham. Eller jeg kan ikke huske om jeg sagde det, men jeg lagde lidt op til det. Da jeg prøvede at begynde på det, som jeg troede ville blive confession-time, abrød han mig og sagde han lige skulle hente noget. Jeg lod ham gå og ventede et stykke tid. Da han ikke kom ud igen, gik jeg ind og så efter ham, men da han ikke var der, kunne jeg godt regne ud, at han havde taget bagvejen, da han boede lige ved siden af... svin...

Så ham skal jeg ALDRIG NOGENSINDE spilde tid på igen. Magen til ligeglade idiot, skal man da lede længe efter. Men jeg har det på en eller anden måde godt med, at det endte sådan i stedet for at vi lavede et eller andet, som ville gøre mig endnu mere forelsket, nu hvor vi nok kun ser hinanden få gange igen.. Jeg har godt nok prøvet at komme over ham i omkring 1 år, men lige nu tror jeg sgu, at jeg er ved at være det. Han skal bare holde sig langt fra at skrive "tillykke" til min status (angående karakter) på facebook... igen...

Det nok alt for nu. Det gav mig lidt mere lyst til at læse dansk og glemme det hele. Hvad med jer? skriv gerne hvad I har fået i kommentarerne, hvis I osse har været til eksamen ;)

Au revoir ♥