Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen ♥

Hejsan!! Et stykke tid siden, men det går nok..

Det er sjovt som tiden den bare går. Det føles som var det i går jeg startede i 0. klasse, og nu sidder jeg her; 9. klasser og med kun 4 skoledage tilbage. Jeg ved ikke om jeg skal smile eller græde, for på den ene side, bliver det helt vildt fedt at komme væk og starte på en frisk på gymnasiet, men på den anden side, vil jeg savne alle dem fra klassen og den hyggelige stemning (og sikkert også lettere lektier).. *suk* Men det er ikke rigtig noget jeg har lyst til at tænke på, jeg skal bare nyde hver af de næste par dage fuldt ud (specielt fordi det også er den sidste uge jeg har sammen med ham :'( ... Jeg kan ikke finde ud af, om der kan ske noget sidste skoledag, for vi bliver ved med at smile og snakke med hinanden, og det er som om han hele tiden prøver at fange min opmærksomhed, og jeg er bare SÅÅÅÅ vild med ham. Her den anden dag, da jeg var ved at lege vandkamp med to andre, så skulle han lige pludselig låne min vandflaske og selvfølgelig endte det ud i, at han sigtede mod mig og jeg selvfølgelig gjorde gengæld. Jeg ville ønske det bare kunne være sådan altid. Bare rende rundt og drille hinanden på en kærlig måde, og hvis vi så bare også kunne holde lidt i hånd og kysse en gang i mellem, så ville jeg da heller ikke klage.. Han aner bare slet ikke hvordan jeg har det, det er nok det værste. Det, og så at han måske ikke føler det samme.. Og nu er tiden ved at slippe op. Har hørt Eric Saade siden jeg så ham i det europæiske MGP og har været helt vild med hans sange (og udseende) siden, og der er en sang, der hedder Still loving it, der totalt beskriver hvordan jeg har det.. Forfærdeligt med mig og sange, der minder mig om sindstilstande, men det er den her i hvert fald:

Jeg var sammen med mine to bedste veninder i tordag og vi sov sammen.. Det er længe siden vi sådan rigtig har været sammen, og det var rart at være i godt humør alle 24 timer i døgnet, så jeg ikke ender med at sidde og blive trist eller sur. Det er vist blevet en vane, og det er som om jeg ikke kan styre det. Det ene øjeblik kan jeg gå og synge og være glad, det næste kan jeg blive sur og derefter helt ned i kulkælderen og græde over ingenting, for jeg kan virkelig ikke se noget at græde over. Ikke engang HAM! Jeg var også i tivoli i fredags, og de første par timer var jeg bare sur uden grund og gad ingenting. Jeg sidder hver gang og prøver at finde en grund til det, men der er aldrig nogen. Jeg er så bange for jeg får en depression eller sådan noget. Det kunne måske være fordi jeg har det så dårligt med min krop, men jeg synes ikke det er så slemt, som det har været, men det er gråden og vreden til gengæld.. Men som nævnt, så kan mine veninder få mig i godt humør, og det var også rart at sove sammen med en af dem endnu en gang i nat. Det er nu nogle dejliger veninder jeg har, og det er derfor jeg blev så ked af det, da min depression gik ud over min i forvejen lidt følsomme veninde, som egentlig bare lavede lidt sjov med noget..

Hmm, det er egentlig meget sjovt, hvordan man får sat tingene mere i perspektiv, når man skriver det ned, for jeg troede egentlig jeg var glad i dag, men jeg trængte åbenbart til at komme ud med alt det her, og det dræbte lidt mit humør. Nå, men jeg skal ud og løbe 5 km lige om lidt, og det plejer at få mig i bedre humør somehow...

Det var egentlig meningen det her indlæg skulle handle om, hvor meget jeg elsker mine veninder og hvor meget jeg vil savne at gå i klasse med dem. De er for dejlige, og det er alle mine andre veninder også. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden de tøser til at fjolle, snakke og feste med. Jeg er virkelig heldig både at have veninder og en famile der elsker mig, og derfor forstår jeg heller ikke helt, hvorfor jeg bliver så deprimeret...

Alt for nu! ♥ ♥ ♥