Action is the foundational key to all success!

Så er jeg tilbage efter et stykke tids pause, men det er kun fordi jeg blev nødt til at lave en kæmpe danskopgave færdig og sådan lidt, men jeg har heldigvis ikke taget (så meget) skade af det.

Jeg har nu brugt hele dagen på at klippe en film sammen fra efterårsferien (ja, jeg er langsom), og lige som klipperiet bliver færdigt, så begynder den (computeren) på det der med Ikke nok diskplads eller manglende objekter... HELL NO! alt var der bare, og kender I det når man er på grænsen til bare at give op, selvom man har lovet HELE sit fodboldhold at lægge filmen på facebook, når den er færdig? Nok ikke, men det kender jeg.. Men da jeg hader at skuffe folk, så gik jeg jo selvfølgelig igang med at læse Microsofts hjælpeguide, og det kan godt være det lyder lige lovlig desperat, men det er det oss.. Men efter at have prøvet adskillige forslag guiden kom med, så fandt jeg ud af, at filmen var for lang! Så jeg måtte dele den op i to og det ene og det andet, og hvis jeg her viser det endelige resultat, så kan I vel selv regne ud hvordan det gik?

Det kan godt være man skulle ha' været der... Nå, pyt skidt..

Nå, men udover min Movie Maker-krise, så går alting efterhånden på skinner igen. Jagten på gymnasier er gået ind, hvilket betyder at vi besøgte et i går og skal også både i dag, onsdag og torsdag. Jeg ved ikke hvad jeg vil! Der er for mange studieretninger, og dem, som jeg kan se, kan hjælpe mig til et godt job, har de fag jeg HADER! Intet går op, så det bliver spændende at se, hvordan det ender.. Indtil videre står valget mellem:

Matematik A - Fysik B - Kemi B

Samfundsfag A - Engelsk A - Matematik B
eller
Biologi A - Idræt B - Matematik B

Det ender sikkert med noget helt andet, men til gengæld har jeg ryddet lidt ud i det..

Hyg jer.. det kan jo måske være vi ses?

♥

Hun fortæller sig selv, at hun ikke savner ham, men inderst inde skriger hendes hjerte efter ham. Hun fortæller sig selv, at hun har glemt ham, men alligevel minder alting hende om ham. Hun fortæller sig selv, at hun har glemt deres tid sammen, men alligevel sulter hun efter at opleve det igen. Hun fortæller sig selv, at hun ikke elsker ham mere, men alligevel græder hun ved hver sang der minder hende om ham. Hun fortæller sig selv, at smerten er væk, men alligevel føler hun smerten i hjertet, når hun ser ham. Hun fortæller sig selv, at hun hader ham, men alligevel kan hun kun smile når hun ser ham. Hun fortæller sig selv, at hun aldrig tænker på ham mere, men alligevel ser hun ham i hvert et vindue. Hun fortæller sig selv, at hun er stærk nok til at klare det, men alligevel sker det at hun bryder sammen i gråd. Hun fortæller sig selv, at han intet betyder mere, men alligevel ville hun dø for bare at være sammen med ham bare én gang til. Hun fortæller sig selv, at hun er ligeglad med ham, men alligevel ved hun godt at det i virkeligheden er ham der er ligeglad med hende...

Dilemma!!!

Det her bliver et hurtigt indlæg, men jeg har virkelig brug for hjælp. Så kommentér, kommentér, kommentér og hold jer endelig ikke tilbage!
Hvilken kjole skal jeg købe?


Den søde blå?

http://www.asos.com/pgeproduct.aspx?iid=1389308

Eller den flotte sølv, som jeg også er faldet for?

http://nelly.com/dk/t%C3%B8j-til-kvinder/rare-fashion-475/sequin-lace-dress-475201-14/

Alle meninger er velkomne, bare I vil hjælpe mig med at vælge ♥

I don't suffer from insanity. I enjoy every minute of it...

Glædelig søndag alle sammen! Håber I nyder dagen lige så meget som jeg har tænkt mig. Jeg er i så skøønt et humør på trods af, jeg ligner et lig med udtværet make-up og oppustet mave, som bliver spist af 2 skovsnegle (mine nyfarvede øjenbryn). Bare kald mig det glade lig! Jeg har fundet ud af, at hvis bare man er virkelig positiv overfor verden, som løser ting sig meget bedre og folk omkring dig bliver gladere efter kun få sekunder i dit selskab. Eksempel 1: Jeg har sovet hos min veninde i nat (hvilket min mor HADER når jeg gør), men alligevel fordi jeg var glad og ikke alt for træt at se på, så gav hun mig en krammer og en Oreo (så bliver det vidst ikk meget bedre, hva'?). Eksempel 2: For et par dage siden var jeg lidt træt af skole og nede over det hele, men da jeg kommer hjem med et smil på læben alligevel, så giver min lillebror mig et kram og vi ender med at have den hyggeligste eftermiddag EVER! Man har lettere ved at overskue ting, hvis man gør alt med et smil. Derfor bør man også gøre flere af de ting, som gør én glad. Jeg har derfor planlagt, at jeg efter mine lektier, vil tillade mig at gå lidt barndom og spille noget Sims2 og høre Disney-sange. Barnligt? Ja, men I loooove it!

Okay måske hører jeg ikke kun Disney-sange, for jeg har også opdaget hvor fed en sangerinde Lucy Love er! Har haft den her sang på hjernen de sidste par dage:

Det var vist nok alt for nu, bortset fra jeg bliver nødt til at vise den her GUDE-kjole, som jeg bare MÅ eje: 

http://www.asos.com/pgeproduct.aspx?iid=1389310 

Den er fra asos.com og koster ca. 365 kr, men jeg ved ikke om det er en hel lørdags arbejde værd (?) Det må jeg jo tænke lidt over...

Husk!: Smil til verden, og den smiler til dig! ♥

The road to success is always under construction...

Kender I det hvor man har en sang på hjernen, og bare ikke kan huske hvad den hedder? Sådan havde jeg det i går, og da jeg endelig fandt den, så blev jeg SÅ lykkelig og har nu haft den endnu mere på hjernen siden.. Hvis I vil vide hvilken, så er det den her:

Jeg har ellers haft tralvt på det sidste.. Volleyball stævne i går: 4 kampe, 1 vundet, 1½ times ventetid i kulden på et lortetog, så I kan selv gætte hvordan det gik.. Men det var faktisk ikk så slemt at være der. Jeg mødte et par piger jeg kendte og følte lige pludselig min selvtillid stige (måske fordi jeg havde min nye, flotte, blå bluse på).. Jeg er faktisk begyndt at blive lidt shopaholic.. Jeg købte den blå bluse i tirsdags og elskede den så meget at jeg købte 2 magen til i lys pink og kaki-grøn, fordi jeg så jeg kunne spare 25 kr. Så købte jeg et par nye øreringe til 135 kr., et rødt halstørklæde til 100 kr., en bagel (for man bliver jo lidt sulten), "eye-patches" til at fjerne poser under øjnene til omkring 100 kr., og negellakfjerner... Og så skal jeg i byen med min mor i morgen (glæder mig, for det betyder ekstra mange gratis ting til mig!).. Jeg burde nok skære lidt ned på mit forbrug, men jeg bliver ved med at påstå, det er noget jeg har brug for, og jeg har det med at synes, at jeg selv er rimelig overbevisende, hvilket ekspedienter sjældent er. Jeg stod fx og kiggede på en halskæde, da der kommer en ekspedient over og siger: "Er den ikke flot?" (tænker: øhh jo, men..) "Den er helt ny og hvis du køber den i dag, så får du en, som andre ikke har stået og rørt ved..." Det fik mig til virkelig ikk at gide købe den, så tak til den ekspedient, som nu måske har stoppet mig i mit bedste køb.. Men det finder vi jo så aldrig ud af.. (TAK! *sur smiley*)

Jeg har også tænkt mig at skifte stil og gå i det JEG synes er fedt, og så er jeg ligeglad med om jeg efteraber andre eller er totalt mærkelig, for det er det tøj JEG kan lide, og så bliver man også lagt mere mærke til, hvis man er sin egen i stedet for en kopi af andre... Jeg skal bare stole lidt mere på det, men det mener jeg ikke vil være et problem..
Nu skal jeg jo også til at være model, så jeg tænker lidt, at det vil give mig lidt ekstra selvtillid med sådan noget. Ikke at jeg mangler selvtillid, men det ville alligevel være fedt. Jeg blev model ved at skrive ind til et bureau, hvor de søgte personer, som bare så helt almindelige ud, men som alligevel havde et eller andet fotogent eller specielt, og min veninde og jeg blev så godkendt og vi skal nu til photo shoot her den 30. januar, og jeg glæder mig HEEEELT VILDT! Det må være så fedt at være model og så får man en masse kontakter indenfor show-biz, men det er måske at tænke liiige lovligt meget frem, men det kunne jo ske.. (?)

Det var vist nok alt for nu.. Ha' det dææjligt..
Farveller ♥

No matter how strong a girl is, she has a weak point. And sometimes, all she needs is a hug... ♥

Hej folkens. Tilbage efter en hård første skoeluge, men jeg er heldigvis i bedre humør. Måske har det noget at gøre med, at jeg endelig føler jeg kan overskue mit liv lidt.
Jeg elsker mine veninder højere end noget andet og jeg ved ikke hvad jeg ville gøre uden dem. De er der for mig, jeg kan bare være utrolig blind overfor det nogen gange, fordi jeg er så egoistisk, at jeg forlanger de skal kunne regne alting om mig ud, i stedet for at prøve og forklare dem, hvis der er noget.galt.
Jeg elsker min mor utrolig højt, for selvom hun kan være den pinlige type, som spiller luftguiter og danser helt vildt til Take That, er det så ikke grunden til man elsker hende? Hun kan være den bestemmende, som aldrig giver mig lov til noget, men hvis jeg tænkte over hvad jeg faktisk får lov til, så tror jeg ikke jeg kan tillade mig at sige, at hun er en uretfærdig mor.
Jeg elsker min lillebror for altid at være der for mig, selvom han bøvser, prutter og altid står i vejen. Han henter ting for mig, når jeg er for sent på den, faktisk henter han bare ting for mig når jeg har rug for det. Det kan godt være jeg er ond mod ham, men jeg elsker ham så højt.
Jeg elsker min far for at være der. Selvom vi ofte skændes, så er der intet som hans kiksede humor, der kan få mig i godt humør.

Jeg burde egentlig ikke have det så dårligt med mig selv. Jeg har alt hvad en pige kunne ønske sig + et fedt job med de sødeste mennesker. Hvordan jeg har kunne tage alt det forgivet pga bagateller, forstår jeg ikke. Der er intet jeg ikke kan klare. Jeg har charme, selvtillid og lækkert.. smil? I hvert fald er min selvtillid i tip top nu, og det er sådan det altid burde være. Der kommer selvfølgelig altid dage, hvor det føles som om alting bare ramler sammen, men jeg tror bare jeg bliver nødt til at bide det i mig og huske mig selv på, at alle andre er lige så uperfekte som mig.

Her er en sang, som er til alle dem jeg holder af, og som jeg er lykkelig for er i mit liv. Og heldigvis ved de også godt selv hvem de er:  ♥

Det var vist alt for nu, bortset fra jeg bliver nødt til at fortælle det her: JEG SKAL VÆRE MODEL!! hihihi.. fortæller mere i kommende indlæg..

XOXO herfra..

Jalousi er ikke angsten for at dele, men angsten for at miste...

... et smukt citat, som mn søde veninde havde stpende på sin mobil. Hun er kæreste til en af drengene fra min klasse, og efter jeg mødte hende til en fest, har vi været ret gode veninder og så var det vi sov sammen fra i søndags til mandag. Jeg har intet imod at hun har en kæreste, for jeg synes virkelig de er søde sammen, men jeg har bare haft den her forenemmelse lige siden af, at jeg ikk var god nok til at få en kæreste og at der ville gå mange år.. Og nu fandt jeg så ud af at min anden veninde også ar fået en kæreste for en uge siden, og hun var ellers typen som elskede at være single.. Er det fair at det kun er de piger med lidt sul på kroppen og lange hår som får en kæreste? For jeg troede kun det handlede om flad mave og store patter (hvilket jeg også er i stor mangel af). Altså jeg har nok hvad de fleste ville kalde en flad mave, men hvis jeg blev spurgt om jeg ville have flad mave eller en kæreste, så havde jeg med glæde lignet Lotte Heise. Jeg kan ikke fatte at det kan være så svært. Jeg var SÅ tæt på, men så fordi jeg var for desperat, så ødelagde jeg det. Og nu kan det ikke reddes og jeg er stadig fuldstændigt besat af ham. Jeg hader ham virkelig, virkelig, virkelig, virkelig meget, men et eller andet sted ved jeg jo godt, at det er fordi jeg stadig er vild med ham... Jeg ved ikke om det burde være lovligt at være så attraktiv overfor en anden person så længe uden at gengælde interessen. DET ER IKKE FAIR! Og jeg ved endda at der er to andre helt vildt søde drenge, som godt kan lide mig, men de kan bare ikke passe at jeg skal nøjes med det næstbedste, når jeg havde det bedste i næsten 2 uger.. Jeg vil ikke mere. Jeg troede faktisk det ville hjælpe at skrive blog og komme ud med det, men det sætter bare tårerne igang. Men jeg har ingen jeg kan snakke med. Min mor ville det are være akavet med og mine veninder tror enten jeg er ovre ham eller også så snakker jeg ikke med dem om det, fordi det har stået på for længe til, at det vil interesere dem at høre om det. Jeg har en-to stykker jeg kan snakke med, men jeg synes bare det er synd de skal slæbes igennem det rod jeg kalder mit liv, når nu jeg rent faktisk ikke har noget. JEG ER BEGYNDT AT BLIVE RASTLØS! Jeg kan mærke jeg ikke gider noget som helst og i skolen idag, gik jeg også bare og kunne ikke finde mig tilrette nogen steder. Jeg så ham også for første gang i lang tid igen idag og mit crush har are ikk ændret sig en meter.. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har forskellige vennegrupper og jeg ved ikke hvor jeg hører til. Og kan folk egentlig lide mig som jeg er, eller er de are alle sammen falske overfor mig? Ingenting giver mening mere, og nu sidder jeg her med kun et halvt år tilbage af folkeskolen og har ondt i maven af dårligt slevværd og nervøsitet omkring mit liv.. Jeg ved ikke hvordan piger som har det værre er kommet gennem deres liv, for jeg kæmper virkeli hårdt.. HVER DAG.. *tårer* og lige nu hæfter jeg mig til citatet: "A good friend will smile back when you smile at them, but a TRUE friend will see that pain there's hiding behind it" hvilket får mig til at tænke på om der er nogle ægte veninder eller om de bare ikke vil stå til kende..

Tak for nu..